Grønsagshaven

Dildsnaps

2011-09-30T17:41:00.001+02:00

Dildsnaps er frygtelig godt, og lige så nemt at lave. Dild producerer materiale til snaps, hele sæsonen i gennem.

Brug de grønne dildkviste i foråret, snapsen er drikkeklar og frisk allerede efter en dag eller to, den kan også trække i længere tid og så fortyndes.

Skærmene i blomst eller med grønne umodne frø giver en noget dybere dildsmag, kom hele skærmen i flasken, med hovedet nedad, det kan være lidt bøvlet da man ligesom skal tage en lille skærm af gangen ned gennem flaskehalsen, men det er noget lettere at få den der fra igen, da man så bare kan hive i stilken og så er den ude.

Eller brug, lige nu, de modne dildfrø, frøene kommes på et glas med tætsluttende låg, tilsæt snaps. Lad snapsen trække i 1 til 2 uger og smag på den, den skal nok trække en måned eller to men smag endelig på den for den smager dejligt.

Når den er god og stærk filtreres dilden fra og snapsen fortyndes til ønsket styrke.

Vigtigt, her skal smages godt og grundigt.

Fremstil en pæn etiket med hvad det er der er i flasken, fremstillings tidspunkt og hvornår den er filtreret. Brug en pæn flaske det forhøjer stemningen og opbevar den mørkt når den ikke er i brug.

Om alkoholen er klar Brøndum eller vodka er en smagssag.

Physalis og auberginer på friland

2011-09-08T18:11:00.000+02:00

Hos Mandelmanns Trädgård på Österlen i sydsverige har de en besøgshave, der er værd at besøge. De anlægger den fra bunden hvert år og bliver til af en blanding af nytte- og prydvækster. Desuden dækker de gangene med fåreuld, det ser man ikke hver dag.
Mandelmanns har med stort held brugt både physalis og auberginer i deres have. Store flotte planter som bærer frugter, masser af frugter.

http://mandelmanns.blogspot.com/

Voldsom physalis

Det skulle forsøges i Grønsagshaven i år.

Physalis'erne kommer for fuld skrald, de er næsten lidt for voldsomme. De trives på trods af den kolde sommer og sætter masser af bær.
Auberginerne der i mod, de er lidt triste, sarte og forkølede.
det er nok ikke kun pga. kulden, det kan også være fordi at der blev plantet skiftevis physalis og aubergin og physalis'erne har simpelt hen taget over.

Men der er sjovt, og skal prøves igen næste år.

Forkølet aubergine

Så skete det igen. Skimmel tog tomaterne

2011-09-08T17:39:00.001+02:00

Tomaterne d. 20 august

Tomaterne d. 9 september

Sidste år blev der ikke høstet en eneste tomat i Grønsagshaven, det var ikke fordi der ikke fantes
tomatplanter der eller at de ikke satte tomater. det var fordi skimlen tog dem, tog tomaterne lige når de begyndte at tage farve. Farve fik de så, men ikke den indbydende højrøde farve som lækre modne tomater skal have. De fik en ulækker brunligsort farve på noget runken blænet skind, ad.

Det sker så igen i år!

Kartoflerne blev tidligt toppet af, da de viste tegn på skimmel og toppen blev brændt.
"Black Russian" var den første der fik skimmel og alle planter undtagen blev brændt på bålet. efterhånden som de andre blev inficeret blev de angrebne blade rykket af og brændt.
Længe så det ud til at lykkedes, d. 20 august så alt godt ud, de første tomater begyndte at vise farve og næsten ingen skimmel.

Så kom regnen igen.

I dag er der ikke meget håb, alt er inficeret.

Øv, øv

Løgene er høstet

2011-07-07T22:39:00.000+02:00

Løgtoppene er væltet og er begyndt at visne lidt i toppen. En hurtig undersøgelse viste at rødløgene havde tendens til at få svamp.
Derfor er løgene i dag høstet og lagt til tørre.
Udbyttet af rødløg er svagt, ikke mange og dem der er, er ikke store.
Zittauer og skalotteløg har givet noget mere, der er stor variation i størrelsen, men så er der lidt til et hvert formål.
Der er nu sået salat og dild mellem gulerødderne, hvor løgene stod.

Artiskok

2011-06-28T22:24:00.001+02:00

De første hoveder er nu at se på artiskokkerne
Mums

Opbinding af tomater

2011-06-28T22:14:00.004+02:00

30 tomater er som tidligere omtalt plantet ud på friland, først i juni da der pludselig blev varmt. De voksede hurtigt, satte nye blade allerede på dag 2.
Så holdt varmen op, nattemperaturen røg i en lang periode ned under 10 grader. Ikke noget for tomater der skal vokse, ej heller for basilikum, den tiltog hurtigt en usund gul farve.

Nu er det varme vejr tilbage, i hvert fald for en stund og tomaterne vokser igen.
i går blev de knebet, alle skud i bladhjørnerne knækket af, og de fik hver deres tonkinstok, som de blev bundet til.

Opbinding af tomater:
Knibning af tomater:
Er der tidligere skrevet om her på Grønsagshaven.
For at komme der til tryk her:
Opbinding og knibning af tomater

Løsn jordoverfladen efter de store mængder regn

2011-06-19T22:37:00.002+02:00

Nu er det ikke for at holde på fugten, at det er vigtigt at holde jordoverfladen løs.
Det er for at få ilt nok til planternes rødder. Regnen slemmer jordoverfladen sammen til en hård skorpe og derved kan luften i jorden ikke blive skiftet.
Så, ud med kultivatoren.

Hold på vandet i det varme vejr

2011-06-08T23:02:00.001+02:00

Når der er så varmt som nu, og alt er nysået og ny plantet, er det vigtigt at holde på det vand der er i jorden.
Er jordskorpen hård, som efter der er vandet eller kommet regn, virker den somen væge, og trækker vand op som så fordamper.
Er jordskorpen løs, virker den kapilærbrydende, dvs. vandet trækker kun op til det løse jord og fordamper ikke.
Så husk, at når der er vandet eller det har regnet, så skal jorden løsnes med kultivator eller lugekone

Grønsagshavens yndlings haveredskab

2011-06-08T22:53:00.001+02:00

Lugekonen, ja det hedder det altså, er yndlingsredskabet i Grønsagshaven.
Det er et traditionelt langt træskaft, med med en forholdsvis tynd wirer, bukket i en trekant med runde hjørner.
Fantastisk redskab, der kommer ind hvor intet redskab har været før.
Da wirertrekanten også er let buet er lugekonen let at arbejde med, den kører lige under jordoverfladen, løsner jorden og trækker ukrudt op.
Lugekonen hører til de lette redskaber, den bruges til at holde rent, ikke til at gøre rent med. den viser sine kvaliteter på let jord og frøukrudt, hård jord og senegræs er der andre og bedre metoder til.
Lugekonens form gør at den kommer ind under planternes blade og helt tæt på roden, og de runde hjørner gør at rødderne ikke bliver beskadiget.
Man kan vende og dreje lugekonen som man vil, der er ingen rigtig måde at vende den på og den arbejder både frem og tilbage og sidevers.
Grønsagshavens lugekone er af mærket Zink og er efterhånden mange år gammel, de har været ude af handlen i mange år og det er ærgerligt. I dette forår er de kommet på markedet igen, fra et ukendt firma, de holder ikke helt samme kvalitet, men køb, køb, køb.

Udplantning af tomater

2011-06-08T22:29:00.002+02:00

Sikke en fantastisk weekend, mellem 20 og 25 grader og vindstille. perfekt til udplantning.
Fredag aften blev de sidste bede gravet, kultiveret og gennem vandet så jorden kunne sætte sig lidt.
Lørdag startede så med at tomaterne blev plantet ud. 4 sorter:
"Dansk export", der forrige år høstede store triumfer og der blev høstet mange tomater. sidste år er glemt.
"Gemini", der er en videreudvikling af "Dansk Export".
"Moneymaker", der er en videreudvikling af "Gemini".
Det er for at prøve forskellen, hvilken en der fungerer bedst i grønsagshaven.
Den sidste er "Black Russian" der også skulle være en stabil frilandstomat, men mørk i farven.
30 planter blev plantet ud i velgødet jord. 50 cm. mellem planterne og 50 cm. mellem planterne.

Det er en uge siden at tomaterne blev pottet om i en blanding af sphagnum og komposteret hestemøg. Fine hvide rødderne, var nået ned til bunde og ud til kanten af potten, perfekt.
En god klump, der holdt sammen under plantning.

Der er vigtigt, når man planter ud, at:
Jorden er fugtig
Plantehullet er stort og bunden er løsnet
Løsne siderne af hullet og presse den jord ind omkring klumpen, den jord er fugtig og kommer bedreind omkring klumpen.
Vande godt efter plantning.

Sådan rises ærter og bønner

2011-05-31T22:05:00.001+02:00

Ja, ja ris er måske så meget sagt, for der er i virkelighed tale om nylonnet. Nylonnet der bruget til at lægge over havedammen.
Det fungerer godt til ærter, bønner og den slags der skal have noget at klatre op af.
Det er stærkt og let men kan bære vægten og kan bruges år efter år.
Det er let at pakke væk og fylder ingenting.
Det er nemt at sætte op, på tonkinstokke, og fungerer let og diskret i haven.
Både ærter og bønner hæfter godt i nettet, og er også lette at få der fra igen, når der skal op til efteråret.
Nettet holder ikke duerne væk fra de velsmagende spirer, sådan som risene gør, men det fiberdug meget effektivt gjort.

Hærdning og potning af tomaterne

2011-05-31T21:50:00.001+02:00

Tomaterne blev pottet op i søndags, de begyndte at blive lange i vinduskarmen. de blev pottet op i en blanding af sphagnum, komposteret hestemøg fra sidste år og en lille smule komposteret hestemøg fra i år, for at give det lidt krudt.
Efter potning kom de i drivbænkene, for at blive hærdet til det virkelige liv på friland. Her kommer de til at stå i en lille uges tid, hvor bænkene står med lidt luft på om natten, der stadig er kold, men fuldt åbent om dagen.
Her 2 dage efter potning har de rejst sig, og man kan tydelig se at de tager farve til mørkegrøn.
De vil tydeligvis betale for det ekstra krudt.

Kimen

2011-05-17T22:11:00.002+02:00

I teglstens belægningen neden for trappen, bliver stregerne lige tegnet op. Små fine kimplanter strammer geometrien op, gør feltet organisk og 3 dimensionalt.
Ja faktisk 4, for det er oregano der pibler op i fugerne og spreder en fantastisk krydret duft når man går der.

Squash og græskar som jorddække

2011-05-17T21:55:00.001+02:00

Nede på skrænten med de ny plantede frugtbuske, spirer der en masse kvik. Det bliver jævnligt lagt ned og det kommer da også svagere og svagere.
I dag er der så blevet underplantet med squash og græskar.
Planen er at de hurtigt dækker jorden og holder kvikken nede.
Der er plantet med ca. 70 cm. mellem planterne, så de vil dække rimeligt hurtigt.
Lidt håndlugning undgås nok ikke helt, men hvad...

Artiskok

2011-05-09T22:20:00.000+02:00

Der har aldrig været dyrket artiskok i Grønsagshaven.
Det er slut nu, for i går blev 2 stk. ny indkøbte artiskokker, plantet i velgravede huller med både hestemøg og en god kompost.

Fiberdug mod nattefrost

2011-05-09T22:15:00.000+02:00

Gamle buer fra en planteskole er kommet til ære og værdighed i Grønsagshaven, de er solide og gedigne og lavet af rundjern.
De passer præcist til bede på 130 cm. bredde og til fiberdug på 250 cm.
Der er buer nok, så nu kan alle bede dækkes, skønt da det stadigt kan være frost ved solopgang.

De kartofler der blev svedet af frosten, er grønne igen. Valnødden, der ellers er temmelig høj, har fået en ordenlig omgang frost. Lige nu blomstrer den, men om de er skadet vides ikke.

Nattefrost, undgå frostskader

2011-05-02T21:46:00.002+02:00

Undgå nattefrost kan vi ikke, men vi kan gøre noget for at undgå at den foresager skader på vores afgrøder.

Dæk afgrøderne med fiberdug/plast/halm eller ligende.

Vand jorden om aftenen, en våd jord leder varmen der har akkumuleret sig i jorden i dagens løb, sådan at jordoverfladen, og dermed småplanterne, ikke så nemt tager i mod frost.

Det er ofte om morgenen, lige når solen står op, at det fryser. Stå tidligt op eller sæt et ur på havevander/ sprinkler, og vand i kort tid lige ved solopgang.
Dette trick bruges også på frugttræer, hvis der kommer frost mens de blomstrer, der kan lægge sig et helt lag is på blomsterne. Vand det fryser danner energi, energi danner varme, varmen trænger indad i blomsten og vupti, overlever den.

Jordbærrabarber

2011-05-01T21:51:00.002+02:00

To jordbærrabarber er plantet ved siden af de gamle vinrabarber.
Det er spændende hvor stor forskel der egentlig er på de to typer rabarber.
Jordbærrabarber skulle have lidt finere stilke og en mere rød farve end vinrabarberne.
De et plantet i en god gang hestemøg og nu får vi se om de betaler for det, ved at der kan trækkes et par enkelte stilke til næste år, eller om der skal gå endnu et år, før der kan laves en direkte test mod vinrabarberne.

Stiketiketter - lav dem selv

2011-05-01T21:43:00.001+02:00

Der bruges rigtig mange stiketiketter i haverne i disse dage, og fantasien er stor når man hellere vil bruge sine penge på frø end på etiketter.
En god stiketiketter kan man få ved at skære bræddestumper op.

Høvl med en elhøvl en bræddestump spids i enden.

Marker med en streg på brædtet, hvorlange etiketterne skal være.

Sav, med en rundsav i længderetningen af bræddet, etiketterne ud, op til stregen der markerer etiketternes længde. Der er nu man kan bestemme tykkelsen på etiketten

Sav så på tværs af brædtet, i stregen der angiver hvor lange etiketterne skulle være.

Og vups, man har en hel masse stiketiketter.

De første radiser

2011-05-01T21:05:00.001+02:00

De første radiser var klar i går.
Dyrket under glas i en lille flytbar mistbænk.

Salvie og timian er død

2011-04-28T17:57:00.000+02:00

Salvien der fint lagde sig ud over pigstenene, fuglebadet og jævnligt også ud over et par saltimbocca, klarede ikke vinteren. Eller det vil sige, den klarede nok vinteren, men ikke den skiftevise tø og frost der var i en periode.
Ligeledes er det gået med den træagtige gamle timian ved siden af, den er aldrig set ligende nogen steder.

Salvie og timian er død, figen lever!!

Fignen klarer kulden

2011-04-28T17:44:00.002+02:00

Bekymringen for om fignen var gået til i vinter, var helt hen i det gode vejr.
Den skyder svagt og spædt fra bunden, fuldstændigt som sidste forår. Den var ellers efterhånden ved at nå en vis størrelse og gav også en del frugt.
At friske figner så ikke smager så godt, bør jo ikke gå ud over den. Men det gjorde det, den frøs ned to vintre i træk.

Såning er i gang

2011-04-27T22:33:00.001+02:00

I dag er der for alvor blevet sået i Grønsagshaven.
Et bed er sået til med persille, både bredbladet og kruset, hælder godt nok efterhånden mest til den bredbladede. Den er altså noget nemmere at skylle ren for jord og har egentlig også en ret god smag, men den krusede bibeholdes nu for traditionens skyld.
Dild, nogle salater, radisser og purløg er også kommet i jorden.
Faktisk to slags purløg, fandt sidste år en kæmpe purløg i tyskland, men den kom så dårligt at ikke rigtig fik mulighed for at vise noget, så den får nu chancen igen.
I alle rækker er der med 10 til 20 cm. mellemrum sået radisser, de markerer rækkerne så fint og dækker det daglige behov for radisser uden at tage egen plads op.

Grønsagshavens yndlings haveredskab

2011-04-27T22:18:00.001+02:00

Nej, yndlings haveredskabet er ikke et hakkejern.
Det er til gengæld den lille flade skiffersten.
Den har sin plads i lommen og bruges til at rense bladet med. Er jorden våd og tung eller sløv som den så også kaldes, pakker det ofte omkring bladet, der er skifferstenen i lommen lige til at bruge.
Skarpe redskaber er unægtelig nemmere at bruge, og stenen i lommen skærper lige bladet på hakken, skuffejernet, Felco-sakser osv. Her er det at det er vigtigt at stenen er af skiffer, det laver man nemlig slibesten af.

Er den dyr, sådan en sten?
Nej, den på billedet er fundet i.. .Grønsagshaven.

Hypning af kartofler

2011-04-27T21:58:00.001+02:00

Den første hypning af kartoflerne er foretaget i dag.
For kartoflerne er kommet op, ikke den tidlige "Solist", nej nej. Det er "Folva" og "Ditta" der har stukket snuden frem, ikke bare dem under fiberdug, men også dem der bare står frit fremme og som så til gengæld er sat nogle dage senere.

Ved hypning trækker man jord op om kartoffeltoppen efterhånden som den vokser, så der dannes en jordvold, det bekæmper ikke alene ukrudt, men hjælper til at kartoffelplanten kan udvikle knolde op af stænglen, og derved får vi er øget høstudbytte.
Efterhånden som knoldene vokser sig sig store skubber de også hinanden op af jorden og derved risikerer vi, hvis vi ikke hypper, at få grønne kartofler.
Grønne kartofler kasseres da de indeholder giftstoffet solanin.

Brug et hakkejern til at trække jorden op med, løsen jorden i bunden af renden, så den kan opsuge det vand der kommer og der er jord til næste hypning.
Fjern alt ukrudt, især rodukrudt som kvik, da der kan gro lige durk igennem kartoflerne.

Porsesnaps

2011-04-25T22:31:00.002+02:00

Plukkede i går et par håndfulde porserakler.
Porse er en lille busk der vokser i moser, ved sø og å med lange smalle blade der dufter helt fantastisk.
Hvert forår danner porsen også bitte små røde hunblomster og nogle lidt større kogleligende hanblomster, rakler.
Raklerne er intersante da de smager fortræffeligt i snaps, det gør bladene godtnok også, men de er jo ikke klar endnu.
Raklerne skal plukkes inden de åbner sig og bliver lange og det gør de præsis i disse dage.

Et par håndfulde i en flaske snaps, lad den stå og trække et par dage, smag så på den.

Det er så nu den første beslutning skal tages, skal den drikkes som den er eller skal den laves til essens, som så skal fortyndes med snaps til endnu mere porsesnaps. Svær beslutning og så under påvirkning af alkohol.
Skal det være essens, skal den trække et par uger, smak på den jævnligt, den skal være kraftig i smagen, men må ikke begynde at smage for meget af harpiks/terpentin.
Skal den bare drikkes som den er, filtreres den gennem et kaffefilter, lukkes tæt til og gemmes i mørke nogle måneder for at den kan få lov at udvikle sig.
Når essensen er klar filtreres den også og gemmes, den kan så fortyndes op efterhånden som der er brug for den, eller gerne et par dage før da alle kryddersnapse har brug for at sætte sig.

Mon figenen har klaret kulden?

2011-04-13T22:34:00.000+02:00

Figenen der var ved at være godt etableret op af sydgavlen led hårdt sidste vinter. Den frøs meget tilbage og var langt henne at hente da det endelig blev forår, den kom fra bunden men gav ingen frugt.

I år er det desværre samme sag, der er ingen liv endnu og musene har brugt vinteren til at gnave godt i barken.

Er der mon håb?

Mekanisk bekæmpelse af kvikgræs

2011-04-13T22:24:00.002+02:00

Når der kommer regn og varme i Grønsagshaven, kommer der også kvik eller senegræs som der også kaldes.
Det er nu og den næste tid at det batter noget at være efter den med kultivator eller hakkejern.

Den 6 april 2010 kunne der på denne side læses følgende om emnet:

"Når kvikgræsset har 3 blade, er det mest udsat og så skal man over det med kultivator eller hakke-jern.
Ved 3 blade er det at kvikgræsset skal til at sætte gang i fotosyntesen og det har tæret på den lagerede energi i roden, så får man det hakket omkring der har roden mindre kraft til at sætte nye spire. når de så kommer og de har 3 blade, ja så....
Og på den måde kan men blive kvikken kvit."

Rabarber

2011-04-13T22:10:00.001+02:00

Rabarbersæsonen er i gang, de første spæde stilke var klar til at trække i dag.
De havde fået et ordentligt læs hestemøg som de så brød i gennem forleden dag.
To spande var sat over de første skud der viste sig, eller det vil sige, en spand og en plasturtepotte.
Det gjorde en forskel, også i forhold til de planter der ikke havde fået spand men kun møg, men især var der forskel på planterne, om de stod under spand eller urtepotte.
Urtepotten er der nemlig huller i, praktisk når den skal bruges til det den er udviklet til.
Rabarberplanten under urtepotten fik lys og dannede mange kraftige stilke med grønne blade, i modsætning til den under spanden, hvor der var få spæde blege stilke med gule blade.
Om der er forskel på smagen vides ikke, der blev plukket lidt af hvert der blev tilberedt i en hob.
Det smagte himmelsk.

Løgene er sat

2011-04-11T22:55:00.001+02:00

Har sat de største sætteskalotteløg nogen sinde. selv om det var en fin høst af skalotteløg sidste år, var en del af dem mindre, end mange af de sætteløg der blev sat i dag.
Det meste af en række Skalotteløg og
det meste af en række rødløg er sat i dag.
10 cm. mellem rækkerne og med 2 cm. jord over.

Det var egentlig ikke meningen at der skulle dyrkes alm. gule kepaløg, da der er småt med plads er Skalotter og rødløg blevet prioteret. Det var så kun lige indtil der var et ordenligt net sætteløg til 8 kr.

Der er i dag også sat godt og vel en række kepaløg.

Mellem løgrækkerne skal der så være 2 rækker gulerødder. Løg og gulerødder er jo gammelkendte naboplanter der nyder godt af hinanden.

Derfor blev der i dag også lige sået en række sommergulerødder.

Radisserne spirer

2011-04-11T22:37:00.000+02:00

De første spirer har vist sig, radisserne der blev sået d. 3 april står nu med kimblade. Ja det gjorde de faktisk allerede i går.
De er sået under glas sammen med noget Iceberg salat og dild, men de viser ikke noget endnu.
Det giver smag for mere.
Det er skønt at være i gang igen.

Vær omhyggelig med læggematerialet

2011-04-07T22:17:00.001+02:00

Vær omhyggelig med læggematerialet.
Sidste år blev der lagt to rækker Bintje, for når ja, det var det der lige var, da det var tid for lægning af kartofler.
Bintje er ikke skimmelresistent, hvilket betød at de smittede tomatplanterne, ja de er begge natskyggefamilie.
Tomaterne fik visne brune blade og lige før at tomaten var rød og moden blev den også angrebet og dermed ubrugelig.
Hvor mange tomater der blev høstet sidste år?
Nul.

I år er der lagt Solist og Folva, og var det meningen at det skulle være et par rækker med Ditta.
De blev købt og lagt, da der så skulle ryddes op stod der pludselig BINTJE på etiketten.
Alle kartofler blev hakket op igen og smidt på bålet.

Vær omhyggelig med læggematerialet.
Nu ligger der pænt to rækker Ditta i jorden og venter på at det bliver varmt.

Hvidløg

2011-04-07T21:36:00.000+02:00

Hvidløgene blev sat rettidig sidste år, de kom som de skulle og alt var godt.
Vinteren kom og de kraftige spirer forsvant i sne. Med tøbruddet forsvant så hvidløgsspirene. Og det var så den historie.
I dag er der så sat nye hvidløg, tre løg delt op i fed, ca. 3 m.

Første såning

2011-04-03T19:36:00.002+02:00

Blev lidt tosset i det gode vejr.
Slæbte to små drivbænke ud og plaserede dem på det luneste bed der findes i Grønsagshaven.
Så kom jeg til at så...
3 rækker af 70 cm.
En med dild.
En med radis.
En med Iceberg.
Det er nok skørt , men trænger bare til at se noget spirer.

Radicciosalat "Palla Rossa" overlever vinteren

2011-04-03T19:27:00.000+02:00

Radicciosalaten "Palla Rossa" fra Camilla Plum skal såes sent, hen på sommeren for så at danne hoveder når det bliver køligt.
Det skal jeg da love for.
Jeg ved ikke præcist hvornår de blev sået, men nok lige først i august, og de kom fint og de ville også danne hoveder. men så bum...
Så var det vinter og frost, meget frost og det var så de "Palla Rossa", men nej nu fortsætter de så med at gro.
De har et tyndt skjold af tørre blade og når der går hul på det, er friske, spæde salatblade i fuld groning.

Russiske hvidløg

2011-04-02T21:29:00.000+02:00

De russiske hvidløg er i fuld gang og de samme er slangehvidløgene.

Kartoflerne er lagt

2011-04-02T20:21:00.001+02:00

2 rækker Folva, med en række Solist i midten. Rækkeafstanden er er 65 cm. hvilket jo er rigeligt og da solisten er tidlig og bliver taget først, får Folva rigelig plads til at vokse sig stor.
Nu gælder det bare om at der ikke går så meget skimmel i som sidste år, der forsvandt toppen i løbet af få dage. det var så ikke det værste, få det tog også tomaterne med.
Der var slet ikke nogle tomater der nåede at blive modne sidste år, skimlen tog dem.

Der er lagt fiberdug på for at skynde lidt på dem.

Opbinding og knibning af tomater

2010-07-01T22:58:00.001+02:00

Når varmen kommer og de har vand og næring, vokser tomater voldsomt og får de lov, vokser de til et vildnis. Derfor skal de styres og der skal reduceres i dem så grokraften bliver brugt til det væsentlige, nemlig tomater.

I drivhus binder man typisk tomater op ved at binde en snor i en løs løkke om rodhalsen og så binde den anden ende op i taget, for så snurre man bare tomatstænglen om snoren efterhånden som den vokser.

På friland binder man den til en tonkinstok eller lignende enten ved at binde en snor, løst i et ottetal om stængel og stok eller ved at først binde en løs løkke om stænglen med et råbåndsknob og så binde fast omkring stokken med endnu et råbåndsknob.

Det der er vigtigt er, at løkken om stænglen er løs så der er plads til at vokse uden stænglen får skader, samt at der er snor mellem stængel og stok, så stænglen ikke står og gnaver op af stokken.

Tomater danner sideskud i hvert bladhjørne, og de skal af. Sker det ikke bruger planten alt sin kraft til at vokse og danne bladmasse i stedet for at lave lækre solmodne tomater.

At fjerne sideskuddene hedder, knibning selvom jeg mest bruger at knække dem af. Jeg tager ved med tommel- og pegefinger om skuddet og brækker til først den ene side, så man fornemmer at det løsner og så til den anden side, og så knækker det af.

Sådan gør jeg for at skuddet skal løsne sig helt inde ved stænglen, så der ikke sidder et stykke tilbage som der kan gå svamp og gokkelokker i.

Knækker man kun af til den ene side, risikerer man at trække lange taver i den ene side, og så er risikoen der igen, med svamp og gokkelokker.

Efterhånden som tomatplanten sætter klaser af, og de modner, er det en god ide at fjerne, ikke bare de nederste blade, men også dem der skygger for at klaserne får sol. Kraft og vand skal nu bruges til at lave store saftige tomater.

Tomaterne er plantet ud

2010-05-27T19:05:00.000+02:00

Det var ikke kun fuglene der tog for sig af småplanterne.
De har godtnok snuppet alle bønnerne, så nu har jeg sået dem direkte på voksestedet.
Planterne har været dækket med fiberdug, men alligevel bliver de gnavet om kuld.
Det er også gået ud over en clematis der vokser op ad muren, alle stængler bliver kappet også de ældre og træagtige, sådan lidt bæveragtigt.
Jeg har kikket meget efter dræbersnegle, men har ikke fundet nogle. for en sikkerheds skyld har de fået lidt ferramol, men det har ingen forskel gjort.
Svindet er nu så stort at der ikke længere er noget vundet ved at lade dem stå beskyttet i potterne, så derfor er 28 tomatplanter og 8 peber nu plantet ud.

Jorddække med plænegræs

2010-05-19T21:54:00.001+02:00

Plænegræs som jorddække har mange fordele, man kommer af med sit afklip, i stedet for at ha' det som en slimet ildelugtende bunke i det sure hjørne af haven, eller endnu værre, kører det på lossepladsen, fy.

Strø et tyndt, men dækkende lag mellem rækkerne, det tilfører kvælstof og mange andre gode næringsstoffer. Det gør at jorden ikke tørre ud, det dækker for ukrudt og ikke mindst, det holder regnormene i gang så jorden bliver humusrig og luftig.

Når organisk materiale omsættes, frigives CO2 og CO2 er lige præcis hvad planterne skal bruge til fotosyntesen. Når jorddækken omsættes lige for fødderne at planterne... ja så har de det altså bare godt.

Dumme dyr

2010-05-18T21:52:00.001+02:00

Planterne fra vinduet blev sat ud til hærdning i går aftes. De blev dækket med fiberdug hvor under de havde en lun og god nat.
Dagen i dag har også været lun med skiftevis sol og let skyet, altså en rigtig perfekt 1. dag for nye små planter der skal lære at vokse i det barske danske sommervejr.
Hen på eftermiddagen i dag, kort før at solen ville trække om bag de store popler, blev planterne befriet for fiberdugen, så de lige kunne få lidt at dagens sidste direkte sol, og de stod strunke og flotte og tog imod.

Efter en time skulle de så dækkes til igen.
I den time, uden opsyn eller overvågning var dyr, dumme dyr, gået amok i plantekasserne. Mange tomater var simpelthen klippet, lige over jorden, de var blevet fældet!!!!
Jeg kikkede febrilsk efter synderen, en snegl? en bille? eller hvad?

Det stoppede ikke der.
Bønnerne, der spirede lystigt var totalt molesterede, de var knækkede, rykket op, hakket i stykker.
Da kunne jeg se det. Det var fugle, fuglene havde simpelthen ødelagt mine planter som jeg havde gået og passet og plejet og drømt om.
Planterne som jeg i tankerne allerede høstede store solmodne tomater fra, tomater som jeg, i tankerne, havde lavet salat af, kogt tomatmarmelade af, bønner der sprøde og saftige en lun sommeraften, skulle spises på terrassen.

Øv.

Ja, ja, der er da planter tilbage, jeg havde jo lavet rigeligt.

Men alligevel... Dumme dyr.

Hærdning af planter

2010-05-17T22:52:00.001+02:00

Jeg har i dag sat mine forkultiverede planter fra vinduet ud til hærdning.
De blev så lange og ranglede og de ville ikke få det bedre af at blive indendørs.
Så de er pottet op og sat i det lune beskyttede hjørne, de har fået vand og jeg har lagt fiberdug over.
Nu må de klare sig selv, de kære små... men jeg har da været ude og kikke til dem, et par gange.

Potning af tomatplanter

2010-05-17T22:20:00.001+02:00

Planter der forkultiveres i vindueskarmen, bliver ofte lange og ranglede da deres vækstbetingelser ikke er optimale. De får alt for lidt lys. Det fungerer alligevel til privat brug. Tomater der er blevet for lange kan blive pæne tætte planter endda.

Når man potter tomater op, kan man godt sno stænglen lidt rundt i potten, der er i forvejen ved at blive dannet luftrødder op af stænglen og de udvikler sig hurtigt til rødder i potten.

Selv rykker jeg de nederste blade af, da de ikke skal med i jorden, for at få så meget stængel i jorden som muligt.

Det samme kan gøres når planten, plantes ud på blive stedet.
I væksthuse hvor tomatplanterne vokser op af lodrette snore, sænker man ofte snorene, når der bliver for langt op til at kunne plukke tomaterne og der slår det nederste af stænglen, der så kommer til at ligge på jorden, også ofte rod. Det gør transportvejen for vand og næring op til tomaterne noget kortere.

Bønnerne er sået

2010-05-04T22:23:00.001+02:00

I går lagde jeg bønnerne i blød i vand og i dag er de sået i potter og sat i den lille drivbænk.
Det gør jeg for at give dem den bedst mulige start. Bønner har den svære tid som kimplante, der er der efterspørgsel efter dem fra fugle og insekter.
Når de at få en tre, fire blivende blade inden de bliver plantet ud, er chancen for at de lykkes, meget større.

Radiserne vokser til.

2010-05-04T22:17:00.002+02:00

På trods af at der stadig er lidt nattefrost, så vokser radiserne til.
Billedet er fra i går hvor det man kan se at de er begyndt at vise farve. I dag er der tydeligvis lagt noget til i tykkelse, så det er snart tid til at hente radiser ind til ostemadden om morgenen.
Høj på succesen, skyndte jeg mig at så nogle flere, jeg såer både radiser i egne rækker og som markører i afgrøder der har lang spirertid, som f.eks. persille, purløg og New Zeelandsk spinat.

Kvansnaps

2010-04-22T22:03:00.001+02:00

Jeg har en kvan, den er lidt forkølet og det er den altid da den simpelthen ikke kan have det fugtigt nok på denne sandjord.
Den bliver aldrig ret stor og den plejer at sygne hen i løbet af sommeren.
Men her i foråret laver jeg mig en kvansnaps og det er en herlighed.
Jeg plukker en stilk med blad og stopper på en flaske snaps.
Så smager jeg jævnligt på den og når jeg syntes at den er allerbedst, tager jeg stilken op og så er den klar til sommeren.

Nattefrost, nattefrost, nattefrost

2010-04-21T22:39:00.001+02:00

Trods det at nattefrosten åbenbart bare fortsætter og fortsætter, så pibler der nye skud op af jorden.
Peberroden der ses her til venstre har skudt sådanne skud på en dag.
Jeg glemmer fra år til år at den står der og ofte får jeg kapper de første skud af lige inden de titter frem i min iver for at få beabejdet jorden eller fordi jeg lige skal sætte nogle løg der hvor den står. Men ikke i år, i år har den fået lov at skyde fuldstændigt ubekymret frem.
Det er ikke fordi jeg høster så meget af peberroden, en gang imellem henter jeg en rod og bruger den i køkkenet, bl.a. har jeg kommet en på en lille flaske snaps og bruger så af og til en sjat i maden.
Rødderne bliver ikke så tykke men de er pænt stærke.
Peberroden lader sig ikke generer af frosten, de er om man så må sige, kolde.
Radisserne, der nu har veludviklede kimblade skal også nok klare sig, jeg dækker dem til med lidt forskelligt tørt plantemateriale, der lægger frosten sig og radisserne står trygt og godt der under. Jeg bruger tørt plantemateriale for at det ikke skal tynge de spæde spirer til jorden. jeg bruger også at vande om aftenen, da den fugtige jord lettere leder varme fra jorden op under kimbladene og derved kan holde frosten lidt væk.

Stadig nattefrost

2010-04-13T22:44:00.001+02:00

De første spæde spirer af salat og radis viste sig i dag, det er jo altid fantastisk og bekræftigende når det sker, det det handler om.
Men se så, nattefrosten er her endnu, eller igen, for den har været væk et stykke tid. Den vender tilbage med en utidig præcision sammen med den første spiring.
Men jeg har narret den, jeg havde revet løst og tørt plantemateriale hen over rækkerne, så det danner et isolerende let og luftigt lag, som frosten lægger sig på uden at gøre skade.

Frisk salat

2010-04-11T22:25:00.002+02:00

I haven står lige nu to iceberg, der bare vokser sig større og større.
De blev sået noget sent sidste år og blev ikke rigtig til noget og pludselig faldt der så en dyne af sne ned på dem.
Så her da sneen smeltede, dukkede to små flade og forkommende salatplanter frem og de vokser, dag for dag kan man se dem tage til i volume, for så en dag om ikke så længe at havne på et stykke mad. Mums.
De lever da op til deres navn... Iceberg

Såtid

2010-04-11T20:01:00.002+02:00

Jeg har slet ikke kunnet styre mig i denne weekend, der har været både tør og varm, over 20 grader har jeg målt, så jeg måtte bare så.
Jeg nåede heldigvis at revurderer bredden på bedene inden jeg kom for godt i gang. Jeg havde lavet dem med en bredde på 140 cm. Da jeg ikke træder i bedene er det alt for bredt til mig, da jeg ellers kan ikke nå ind til midten. bredden er nu så på 110 cm. og det gav så plads til et ekstra kartoffelbed med 2 rækker og det er skønt, jeg lagde de to rækker med det samme, jeg havde nemlig læggekartofler til overs som der ikke var plads til.
Løg er der også blevet sat, Skalotte- og rødløg, dem og så pibeløg er de løg jeg dyrker, da jeg syntes at de er de mest interessante til brug i køkkenet. Til de interessante hører selvfølgelig også hvidløg, men dem er jeg ikke kommet i gang med endnu, men det kommer.

Der ud over har jeg sået:
Aspargessalat: En dejlig sprød salat der efterhånden strækker sig og går i stok, man fortsætter med at høste bladen op af stokken som kan også kan spises og efter sigende skulle smage af netop asparges, jeg syntes den smager lidt besk, kogt eller dampet er den i hvert fald ikke noget hit ved mig.

Mangold: Eller bladbede som den også hedder. Det er lid tidligt at så den nu, da den så nemt går i stok. Jeg har kun sået en halv række, og jeg har den egentlig også kun få de første små spæde blades skyld.

New Zeelandsk spinat: Den eneste spinat jeg dyrker, smager som vanlig spinat, har tykke kødede blade der vokser på lange rænker, man kan høste og høste og den leverer bare mere spinat.

Persille: Bredbladet og kruset..

Salat: Rucola, som jeg slet ikke kunne dyrke nok af sidste år og Romaine som er første gang. jeg har sået to slags, nemlig "Parris Island Cos" og "Ovired".

Radis: flere forskellige, både runde og lange. Jeg bruger dem også som markører når jeg f.eks. såer persille, purløg og andet med lange spiretider, for at kunne se hvor rækken er.

Redskabstræ

2010-04-11T18:43:00.001+02:00

Jeg har et træ, hvor diverse haveredskaber samler sig hver aften, i hele sommerperioden. Det er faktisk to træer, en euonymus og en hassel. de står lige bag de to kompostbeholderer og vandhanen som deres grene rækker godt ud over. Det er lige der man står og skaffer sig overblik og får man så øje på noget der skal ordnes, rækker man bare armen i vejret og så har man lige fat i det redskab man skal bruge.

Frisk persille på kartoflerne

2010-04-07T22:18:00.002+02:00

I dag har vi fået frisk persille på kartoflerne, skønt.
Syltetøjsglasset har gjort sit, det persille der har været overdækket er meget længre fremme end det persille der ikke har været overdækket.
Da oreganoen også er langt fremme nu, havnede der en god buket i aftenens tomatsovsen, det er det vi har ventet på hele vinteren, fantastisk med friske krydderurter igen

Det gode vejr gjorde at det var svært at stoppe igen, så i dag blev der sået radis, nogle salater, rucola, iceberg og romainesalat, en meter af hver og så lige et par meter "Nestor" sommergulerod. Så må vi ser hvordan det går, selv om de melder lidt frost til weekenden.

Termometeret viser næsten 20 grader og vinden er frisk og tør, det er ikke nemt at være ukrudt idag.
jeg har kultiveret det nye stykke jord 2 gange i dag, og de kvikrødder der kommer op tørre ud i løbet af kort tid.
Nu begynder det at ligne en køkkenhave igen, dejligt at få ryddet op, trukket gange og bede op, få sat vand på vandhanen og i det hele taget at få havelivet til at fungerer igen.

Når kvikgræsset har 3 blade

2010-04-06T22:20:00.001+02:00

Når kvikgræsset har 3 blade, er det mest udsat og så skal man over det med kultivator eller hakkejern.
Ved 3 blade er det at kvikgræsset skal til at sætte gang i fotosyntesen og det har tæret på den lagerede energi i roden, så får man det hakket omkring der har roden mindre kraft til at sætte nye spire. når de så kommer og de har 3 blade, ja så....
Og på den måde kan men blive kvikken kvit.

Tomaterne spirer

2010-03-25T17:45:00.002+01:00

Tomaterne der blev sået i et minidrivhus i vinduskarmen d. 21. marts, viser de første små spire i dag.
Eller det vil sige, der er faktisk kun "Ukranian Purple" der gør det. "Matina" og "Dansk Export" lader åbenbart vente på sig.

Nylagte Kartofler

2010-03-24T12:36:00.001+01:00

Kartoflerne er blevet sat i dag. En række Solist og en række Bentje, Rækkerne er åbenbart ikke lange nok, da der er en del læggekartofler tilbage i kassen. Der er ikke afsat mere plads til kartofler så jeg må finde på noget.

Havde stor succes med Solist sidste år, rigtig god og tidlig kartoffel.
Bentje er måske en lidt trist kartoffel, måske et fejlkøb, den virkede oplagt da jeg stod og skulle købe dem. Nu må vi se hvad de viser.
De er dækket over med fiberdug, så nu kan de bare gå i gang

Drivning af purløg

2010-03-24T01:58:00.002+01:00

Et syltetøjsglas over purløgen her i det tidlige forår kan sætte ekstra fart i væksten.

Beskæring af frugttræer

2010-03-24T01:34:00.004+01:00

Man skal helst kunne nå frugterne.
Det er godt at tænke på når man skal beskære et frugttræ.
Kik på træet, hvordan er den typiske form for træet, det er vigtigt ikke at gå imod den for så kan det let gå galt.
Et frugt må gerne være lav og bredt, så der er plads til frugter der er lette at plukke.
Gå stille og roligt til værks, man kan altid fjerne mere, det omvendte, det...
Start med at fjerne alle døde grene.
Fjern alle beskadige og syge grene.
Fjern grene der krydser hinanden og derved slider på hinanden.
Fjern grene med spidse vinkler.
Fjern grene der går ret op eller ind i kronen.
Fjern de grene du ikke kan nå
Fjern grene der er dumme.
På træer espalieret op af mur, fjernes de grene der afsættes ind mod muren.
Vær ikke bekymret for om der bliver for store huller i kronen, for det accepterer træet ikke og lukker dem lynhurtigt.

Grenvinklen skal helst være så tæt på 90 grader som muligt, det giver det stærkeste fæst. Er grenvinklen for spids er der stor risiko for at grenen brækker af ved stor belastning, det så man typisk i sommer der var et stort frugtår.
Er vinklen rigtig spids, kan der være tale om indgroet bark, hvor grene vokser mere eller mindre parallelt men med bark i mellem. De har ingen bæreevne og der er rum for svamp og utøj. Ses ofte på f. eks kirsebær.

Vanris

2010-03-24T01:06:00.007+01:00

Vanris kommer typisk på træer efter at man er begyndt at klippe i dem, eller der på anden måde er sket skade på dem, f. eks. under en storm. vanris er lange tynde himmelstormende grene, ofte en hel kost af dem.

Det er det der gør stynede træer så karakteristiske, træerne klippes hårdt tilbage og de kvitterer ved at sætte en masse vanris som vi så har udnyttet på forskellig vis.

På frugttræer skal de af, det er ikke pænt og typisk bærer de hverken blomster eller frugt.

Beskæring

2010-03-23T23:51:00.013+01:00

Det er bedst at beskærer træer og buske i vintermånederne, hvor der er småt med saft i grenene og svampespore i luften. Det har været en trals tjans i denne vinter hvor der har været rigtig koldt og der har ligget meget sne. så en del beskæring er blevet udsat til bedre/varmere tidere og det kan være nu.

Saften er selvfølgelig på vej op, men tænker man sig om er det ikke noget problem at beskære nu. Alt for tykke grene kan være problematisk at skære af nu, da de efterlader et stort sår der kan safte meget. Er grenen meget tyk i forhold til den stamme hvor den sidder, bør man måske overveje at reducerer i bladmængden, altså fjerne nogle mindre grene fra den som man vil have væk, så den ikke vokser så meget i denne sæson og så fjerne den til november.

En gren klippes altid hvor den kommer fra. det er så smart lavet at ved grenfæstet er der på langt de fleste træer en ring, en kallusring, og lige uden for den skal man klippe grenen af... så ringen sidder tilbage på træet.

Kallusringen vokser sig så med tiden ind over snitfladen og lukker såret helt, smart.

Klipper man ikke der, men efterlader en stap på nogle cm. så kan såret ikke lukkes og enten skyder der en masse vanris ud fra stappen og så skal der klippes endnu mere eller også så dør den og rådner og trækker en masse vand ind i stammen med råd til følge.

Klip tæt til stammen og pas på ikke at beskadige kallusringen.

Er kallusringen ikke lige så tydelig, så gælder det stadig at skære så tæt på stammen som muligt og så lægger man et snit fuldstændig vinkelret på grenen, så snitfladen blive så lille som muligt.

Er snitpladen rund, er snittet udført optimalt.

Nedmuldning af hestemøg

2010-03-23T19:14:00.004+01:00

Det stykke jord der blev inddraget til grønsagshave i efteråret, har fået et godt lag hestemøg. Men der er ikke sket ret meget med græstørvene i vinterens løb, de har jo bare været frosset.
Hestemøget kan så ikke bare graves ned, da man så graver dem op igen. Så kan man jo fræse det ned, men jeg har ingen fræser.
Metoden hedder kultivator. Hele stykket fik en let tur inden møget kom på og så herefter at det er kommet på bruger jeg nærmest kultivatoren som hakke.
Frem og tilbage over stykket hakker jeg kultivatoren i jorden, uden at få græstørven med og så trækker jeg det hen over møget, samtidig med at jeg forsøger at findele møget så meget som muligt. Det er vigtigt at få strøet lidt jord over møget, det tager lugten og endnu vigtigere, der bliver blandet jordbakterier i møget og det sætter gang i omsætningen. Frem over kultiverer jeg så, så vidt muligt en gang om dagen indtil der skal sås.
Det gælder om at holde det øverste jordlag løst. Det øger luftskiftet og hjælper til at jorden længere nede ikke tørre ud, bryder kapilærstigningen. Når der er så meget uomsat organisk materiale i jorden, kan man risikerer at det rådner og mugner hvis der ikke kommer ilt nok til, det er ikke lige det vi ønsker, der i mod er det omsætning, omsætning, omsætning.
Hold jordskorpen løs og flyt rundt på møg eller komposten ved at kultiverer, det holder bakterier og orme i arbejde.

Tomattag fra Mosel

2010-03-22T21:05:00.001+01:00

Hvis man ønsker at dyrke bøftomater, de er jo store og lækre, er gode til gryderetter og til at henkoge. Så kom jeg i tanke om, at i Mosel havde jeg set denne løsning, et halvtag til tomatplanter.
Planterne får sol og lys, men tomaterne er beskyttet mod regnen og også mod solen når den er hårdest

Forkultivering

2010-03-22T15:04:00.001+01:00

I går d. 21 marts, blev de første frø sået, i små plastikdrivhuse i vinduet.
Det var tomaterne, frilandstomater og lidt selleri.
Dansk Export, en frilandstomat der ser ud som en tomat skal, rød, god størrelse og uden fejl og pletter på trods af vind og vejr. Havde den sidste år og det lykkedes fantastisk, havde rigelig tomater lige indtil frosten og sneen kom.
Havde også nogle bøf-og sherrytomater, dog ikke frilandsudgaver, men de kunne ikke tåle vejret. Bøftomater vokser så voldsomt at de sprækker ved stilken og så tager de vand ind.

Tomat "Martina", tidlig mellemhøj frilandstomat og Tomat "Ukranian Purple", lilla aflang sugotomat til drivhus og friland, blev også sået i går. De er indkøbt ved Camilla Plum og forventningerne er store.

Endelig forår

2010-03-22T14:34:00.001+01:00

Så er sæsonen startet i køkkenhaven.
jeg har lige kørt en hel del hestemøg på køkkenhaven.
Dejlig hurtigomsætteligt hestemøg uden halm, men med fint snittet hør, nemt at arbejde med og med en masse fine hørblomster senere på sommeren hvis man ikke får luget. Det skader ikke med et par stykker.
Har også fået tømt kompostbeholderne, fed sort kompost med masser af orm, godt til en let sandjord uden meget struktur.