mandag den 22. april 2013

Muldvarpeskræmmer

I efteråret, begyndte gulerødderne pludselig at forsvinde, dog kun det under jorden. Toppen stod strunk og frisk, men resten var ædt af mosegrise.
Ingen skud, ingen huller, men hele gulerodsbedet var undermineret af gange, som foden røg i, når man var ude efter gulerødder.
En saks blev sat, ladt med gulerod og efter få dage sad en mosegris i saksen.
Den var ikke alene, saksen blev ustandselig skubbet op eller fyldt med jord.
En muldvarpeskræmmer blev indkøbt, et hult metalrør som man stopper batterier i og trykker det i jorden. Røret udsender jævnligt viberationer og noget højfrekvenslyd, som muldvarpe og tydeligvis mosegrise ikke bryder sig om.
De har ikke lavet ulykker i Grønsagshaven siden.



søndag den 21. april 2013

Kartofler på hestemøg

Læste på et tidspunkt, måske i PØ, at det skulle være godt at sætte kartoflerne på et lag møg. Prøvede sidste år med et fantastisk resultat.
I dag blev kartoflerne sat på samme måde, Solist, Ditta og Raja i en fin rende med hestemøg og fiberdug over.

lørdag den 20. april 2013

Så kom der endelig gang i grønsagshaven.

Hurra for den globale opvarmning, ellers ville der være permafrost i Grønsagshaven.

Haven har ligget fuldstændig stille siden efteråret, ind til i dag, en dejlig forårsdag.
Og i år bliver Grønsagshaven for første gang ikke gravet for hånd. Der er flere og flere der mener at det ikke er så godt for jorden.
Men i år, og frem over bliver jorden fræset.

















Der er skidt for jordstrukturen og for regnormene at fræse, det er rigtig skidt når der er så meget kvik og andet rodukrudt, som der er i Grønsagshaven...
Men det er rigtig godt for ryggen, ikke at skulle grave.



















fredag den 30. september 2011

Dildsnaps

Dildsnaps er frygtelig godt, og lige så nemt at lave. Dild producerer materiale til snaps, hele sæsonen i gennem.
Brug de grønne dildkviste i foråret, snapsen er drikkeklar og frisk allerede efter en dag eller to, den kan også trække i længere tid og så fortyndes.
Skærmene i blomst eller med grønne umodne frø giver en noget dybere dildsmag, kom hele skærmen i flasken, med hovedet nedad, det kan være lidt bøvlet da man ligesom skal tage en lille skærm af gangen ned gennem flaskehalsen, men det er noget lettere at få den der fra igen, da man så bare kan hive i stilken og så er den ude.
Eller brug, lige nu, de modne dildfrø, frøene kommes på et glas med tætsluttende låg, tilsæt snaps. Lad snapsen trække i 1 til 2 uger og smag på den, den skal nok trække en måned eller to men smag endelig på den for den smager dejligt.
Når den er god og stærk filtreres dilden fra og snapsen fortyndes til ønsket styrke.

Vigtigt, her skal smages godt og grundigt.

Fremstil en pæn etiket med hvad det er der er i flasken, fremstillings tidspunkt og hvornår den er filtreret. Brug en pæn flaske det forhøjer stemningen og opbevar den mørkt når den ikke er i brug.
Om alkoholen er klar Brøndum eller vodka er en smagssag.


torsdag den 8. september 2011

Physalis og auberginer på friland

Hos Mandelmanns Trädgård på Österlen i sydsverige har de en besøgshave, der er værd at besøge. De anlægger den fra bunden hvert år og bliver til af en blanding af nytte- og prydvækster. Desuden dækker de gangene med fåreuld, det ser man ikke hver dag.
Mandelmanns har med stort held brugt både physalis og auberginer i deres have. Store flotte planter som bærer frugter, masser af frugter.

http://mandelmanns.blogspot.com/


Voldsom physalis
Det skulle forsøges i Grønsagshaven i år.

Physalis'erne kommer for fuld skrald, de er næsten lidt for voldsomme. De trives på trods af den kolde sommer og sætter masser af bær.
Auberginerne der i mod, de er lidt triste, sarte og forkølede.
det er nok ikke kun pga. kulden, det kan også være fordi at der blev plantet skiftevis physalis og aubergin og physalis'erne har simpelt hen taget over.

Men der er sjovt, og skal prøves igen næste år.


Forkølet aubergine

Så skete det igen. Skimmel tog tomaterne


Tomaterne d. 20 august
Tomaterne d. 9 september
















Sidste år blev der ikke høstet en eneste tomat i Grønsagshaven, det var ikke fordi der ikke fantes
tomatplanter der eller at de ikke satte tomater. det var fordi skimlen tog dem, tog tomaterne lige når de begyndte at tage farve. Farve fik de så, men ikke den indbydende højrøde farve som lækre modne tomater skal have. De fik en ulækker brunligsort farve på noget runken blænet skind, ad.

Det sker så igen i år!

Kartoflerne blev tidligt toppet af, da de viste tegn på skimmel og toppen blev brændt.
"Black Russian" var den første der fik skimmel og alle planter undtagen blev brændt på bålet. efterhånden som de andre blev inficeret blev de angrebne blade rykket af og brændt.
Længe så det ud til at lykkedes, d. 20 august så alt godt ud, de første tomater begyndte at vise farve og næsten ingen skimmel.

Så kom regnen igen.

I dag er der ikke meget håb, alt er inficeret.

Øv, øv

torsdag den 7. juli 2011

Løgene er høstet

Løgtoppene er væltet og er begyndt at visne lidt i toppen. En hurtig undersøgelse viste at rødløgene havde tendens til at få svamp.
Derfor er løgene i dag høstet og lagt til tørre.
Udbyttet af rødløg er svagt, ikke mange og dem der er, er ikke store.
Zittauer og skalotteløg har givet noget mere, der er stor variation i størrelsen, men så er der lidt til et hvert formål.
Der er nu sået salat og dild mellem gulerødderne, hvor løgene stod.