Den første hypning af kartoflerne er foretaget i dag.
For kartoflerne er kommet op, ikke den tidlige "Solist", nej nej. Det er "Folva" og "Ditta" der har stukket snuden frem, ikke bare dem under fiberdug, men også dem der bare står frit fremme og som så til gengæld er sat nogle dage senere.
Ved hypning trækker man jord op om kartoffeltoppen efterhånden som den vokser, så der dannes en jordvold, det bekæmper ikke alene ukrudt, men hjælper til at kartoffelplanten kan udvikle knolde op af stænglen, og derved får vi er øget høstudbytte.
Efterhånden som knoldene vokser sig sig store skubber de også hinanden op af jorden og derved risikerer vi, hvis vi ikke hypper, at få grønne kartofler.
Grønne kartofler kasseres da de indeholder giftstoffet solanin.
Brug et hakkejern til at trække jorden op med, løsen jorden i bunden af renden, så den kan opsuge det vand der kommer og der er jord til næste hypning.
Fjern alt ukrudt, især rodukrudt som kvik, da der kan gro lige durk igennem kartoflerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar