Årets gang i grønsagshaven/køkkenhaven. Tips og tricks til jordforbedring med kompost, økologi, vedligehold, frø, stiklinger og høst af de dyrkede grønsager
torsdag den 28. april 2011
Salvie og timian er død
Salvien der fint lagde sig ud over pigstenene, fuglebadet og jævnligt også ud over et par saltimbocca, klarede ikke vinteren. Eller det vil sige, den klarede nok vinteren, men ikke den skiftevise tø og frost der var i en periode.
Ligeledes er det gået med den træagtige gamle timian ved siden af, den er aldrig set ligende nogen steder.
Salvie og timian er død, figen lever!!
Fignen klarer kulden
Bekymringen for om fignen var gået til i vinter, var helt hen i det gode vejr.
Den skyder svagt og spædt fra bunden, fuldstændigt som sidste forår. Den var ellers efterhånden ved at nå en vis størrelse og gav også en del frugt.
At friske figner så ikke smager så godt, bør jo ikke gå ud over den. Men det gjorde det, den frøs ned to vintre i træk.
onsdag den 27. april 2011
Såning er i gang
I dag er der for alvor blevet sået i Grønsagshaven.
Et bed er sået til med persille, både bredbladet og kruset, hælder godt nok efterhånden mest til den bredbladede. Den er altså noget nemmere at skylle ren for jord og har egentlig også en ret god smag, men den krusede bibeholdes nu for traditionens skyld.
Dild, nogle salater, radisser og purløg er også kommet i jorden.
Faktisk to slags purløg, fandt sidste år en kæmpe purløg i tyskland, men den kom så dårligt at ikke rigtig fik mulighed for at vise noget, så den får nu chancen igen.
I alle rækker er der med 10 til 20 cm. mellemrum sået radisser, de markerer rækkerne så fint og dækker det daglige behov for radisser uden at tage egen plads op.
Grønsagshavens yndlings haveredskab
Nej, yndlings haveredskabet er ikke et hakkejern.
Det er til gengæld den lille flade skiffersten.
Den har sin plads i lommen og bruges til at rense bladet med. Er jorden våd og tung eller sløv som den så også kaldes, pakker det ofte omkring bladet, der er skifferstenen i lommen lige til at bruge.
Skarpe redskaber er unægtelig nemmere at bruge, og stenen i lommen skærper lige bladet på hakken, skuffejernet, Felco-sakser osv. Her er det at det er vigtigt at stenen er af skiffer, det laver man nemlig slibesten af.
Er den dyr, sådan en sten?
Nej, den på billedet er fundet i.. .Grønsagshaven.
Hypning af kartofler
Den første hypning af kartoflerne er foretaget i dag.
For kartoflerne er kommet op, ikke den tidlige "Solist", nej nej. Det er "Folva" og "Ditta" der har stukket snuden frem, ikke bare dem under fiberdug, men også dem der bare står frit fremme og som så til gengæld er sat nogle dage senere.
Ved hypning trækker man jord op om kartoffeltoppen efterhånden som den vokser, så der dannes en jordvold, det bekæmper ikke alene ukrudt, men hjælper til at kartoffelplanten kan udvikle knolde op af stænglen, og derved får vi er øget høstudbytte.
Efterhånden som knoldene vokser sig sig store skubber de også hinanden op af jorden og derved risikerer vi, hvis vi ikke hypper, at få grønne kartofler.
Grønne kartofler kasseres da de indeholder giftstoffet solanin.
Brug et hakkejern til at trække jorden op med, løsen jorden i bunden af renden, så den kan opsuge det vand der kommer og der er jord til næste hypning.
Fjern alt ukrudt, især rodukrudt som kvik, da der kan gro lige durk igennem kartoflerne.
For kartoflerne er kommet op, ikke den tidlige "Solist", nej nej. Det er "Folva" og "Ditta" der har stukket snuden frem, ikke bare dem under fiberdug, men også dem der bare står frit fremme og som så til gengæld er sat nogle dage senere.
Ved hypning trækker man jord op om kartoffeltoppen efterhånden som den vokser, så der dannes en jordvold, det bekæmper ikke alene ukrudt, men hjælper til at kartoffelplanten kan udvikle knolde op af stænglen, og derved får vi er øget høstudbytte.
Efterhånden som knoldene vokser sig sig store skubber de også hinanden op af jorden og derved risikerer vi, hvis vi ikke hypper, at få grønne kartofler.
Grønne kartofler kasseres da de indeholder giftstoffet solanin.
Brug et hakkejern til at trække jorden op med, løsen jorden i bunden af renden, så den kan opsuge det vand der kommer og der er jord til næste hypning.
Fjern alt ukrudt, især rodukrudt som kvik, da der kan gro lige durk igennem kartoflerne.
mandag den 25. april 2011
Porsesnaps
Plukkede i går et par håndfulde porserakler.
Porse er en lille busk der vokser i moser, ved sø og å med lange smalle blade der dufter helt fantastisk.
Hvert forår danner porsen også bitte små røde hunblomster og nogle lidt større kogleligende hanblomster, rakler.
Raklerne er intersante da de smager fortræffeligt i snaps, det gør bladene godtnok også, men de er jo ikke klar endnu.
Raklerne skal plukkes inden de åbner sig og bliver lange og det gør de præsis i disse dage.
Det er så nu den første beslutning skal tages, skal den drikkes som den er eller skal den laves til essens, som så skal fortyndes med snaps til endnu mere porsesnaps. Svær beslutning og så under påvirkning af alkohol.
Skal det være essens, skal den trække et par uger, smak på den jævnligt, den skal være kraftig i smagen, men må ikke begynde at smage for meget af harpiks/terpentin.
Skal den bare drikkes som den er, filtreres den gennem et kaffefilter, lukkes tæt til og gemmes i mørke nogle måneder for at den kan få lov at udvikle sig.
Når essensen er klar filtreres den også og gemmes, den kan så fortyndes op efterhånden som der er brug for den, eller gerne et par dage før da alle kryddersnapse har brug for at sætte sig.
Porse er en lille busk der vokser i moser, ved sø og å med lange smalle blade der dufter helt fantastisk.
Hvert forår danner porsen også bitte små røde hunblomster og nogle lidt større kogleligende hanblomster, rakler.
Raklerne er intersante da de smager fortræffeligt i snaps, det gør bladene godtnok også, men de er jo ikke klar endnu.
Raklerne skal plukkes inden de åbner sig og bliver lange og det gør de præsis i disse dage.
Et par håndfulde i en flaske snaps, lad den stå og trække et par dage, smag så på den.
Det er så nu den første beslutning skal tages, skal den drikkes som den er eller skal den laves til essens, som så skal fortyndes med snaps til endnu mere porsesnaps. Svær beslutning og så under påvirkning af alkohol.
Skal det være essens, skal den trække et par uger, smak på den jævnligt, den skal være kraftig i smagen, men må ikke begynde at smage for meget af harpiks/terpentin.
Skal den bare drikkes som den er, filtreres den gennem et kaffefilter, lukkes tæt til og gemmes i mørke nogle måneder for at den kan få lov at udvikle sig.
Når essensen er klar filtreres den også og gemmes, den kan så fortyndes op efterhånden som der er brug for den, eller gerne et par dage før da alle kryddersnapse har brug for at sætte sig.
onsdag den 13. april 2011
Mon figenen har klaret kulden?
Figenen der var ved at være godt etableret op af sydgavlen led hårdt sidste vinter. Den frøs meget tilbage og var langt henne at hente da det endelig blev forår, den kom fra bunden men gav ingen frugt.
I år er det desværre samme sag, der er ingen liv endnu og musene har brugt vinteren til at gnave godt i barken.
I år er det desværre samme sag, der er ingen liv endnu og musene har brugt vinteren til at gnave godt i barken.
Er der mon håb?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)