Dildsnaps

Dildsnaps er frygtelig godt, og lige så nemt at lave. Dild producerer materiale til snaps, hele sæsonen i gennem.

Brug de grønne dildkviste i foråret, snapsen er drikkeklar og frisk allerede efter en dag eller to, den kan også trække i længere tid og så fortyndes.

Skærmene i blomst eller med grønne umodne frø giver en noget dybere dildsmag, kom hele skærmen i flasken, med hovedet nedad, det kan være lidt bøvlet da man ligesom skal tage en lille skærm af gangen ned gennem flaskehalsen, men det er noget lettere at få den der fra igen, da man så bare kan hive i stilken og så er den ude.

Eller brug, lige nu, de modne dildfrø, frøene kommes på et glas med tætsluttende låg, tilsæt snaps. Lad snapsen trække i 1 til 2 uger og smag på den, den skal nok trække en måned eller to men smag endelig på den for den smager dejligt.

Når den er god og stærk filtreres dilden fra og snapsen fortyndes til ønsket styrke.

Vigtigt, her skal smages godt og grundigt.

Fremstil en pæn etiket med hvad det er der er i flasken, fremstillings tidspunkt og hvornår den er filtreret. Brug en pæn flaske det forhøjer stemningen og opbevar den mørkt når den ikke er i brug.

Om alkoholen er klar Brøndum eller vodka er en smagssag.

Physalis og auberginer på friland

Hos Mandelmanns Trädgård på Österlen i sydsverige har de en besøgshave, der er værd at besøge. De anlægger den fra bunden hvert år og bliver til af en blanding af nytte- og prydvækster. Desuden dækker de gangene med fåreuld, det ser man ikke hver dag.
Mandelmanns har med stort held brugt både physalis og auberginer i deres have. Store flotte planter som bærer frugter, masser af frugter.

http://mandelmanns.blogspot.com/

Voldsom physalis

Det skulle forsøges i Grønsagshaven i år.

Physalis'erne kommer for fuld skrald, de er næsten lidt for voldsomme. De trives på trods af den kolde sommer og sætter masser af bær.
Auberginerne der i mod, de er lidt triste, sarte og forkølede.
det er nok ikke kun pga. kulden, det kan også være fordi at der blev plantet skiftevis physalis og aubergin og physalis'erne har simpelt hen taget over.

Men der er sjovt, og skal prøves igen næste år.



Forkølet aubergine

Så skete det igen. Skimmel tog tomaterne



Tomaterne d. 20 august

Tomaterne d. 9 september

Sidste år blev der ikke høstet en eneste tomat i Grønsagshaven, det var ikke fordi der ikke fantes
tomatplanter der eller at de ikke satte tomater. det var fordi skimlen tog dem, tog tomaterne lige når de begyndte at tage farve. Farve fik de så, men ikke den indbydende højrøde farve som lækre modne tomater skal have. De fik en ulækker brunligsort farve på noget runken blænet skind, ad.

Det sker så igen i år!

Kartoflerne blev tidligt toppet af, da de viste tegn på skimmel og toppen blev brændt.
"Black Russian" var den første der fik skimmel og alle planter undtagen blev brændt på bålet. efterhånden som de andre blev inficeret blev de angrebne blade rykket af og brændt.
Længe så det ud til at lykkedes, d. 20 august så alt godt ud, de første tomater begyndte at vise farve og næsten ingen skimmel.

Så kom regnen igen.

I dag er der ikke meget håb, alt er inficeret.

Øv, øv

Løgene er høstet

Løgtoppene er væltet og er begyndt at visne lidt i toppen. En hurtig undersøgelse viste at rødløgene havde tendens til at få svamp.
Derfor er løgene i dag høstet og lagt til tørre.
Udbyttet af rødløg er svagt, ikke mange og dem der er, er ikke store.
Zittauer og skalotteløg har givet noget mere, der er stor variation i størrelsen, men så er der lidt til et hvert formål.
Der er nu sået salat og dild mellem gulerødderne, hvor løgene stod.

Artiskok

De første hoveder er nu at se på artiskokkerne
Mums

Opbinding af tomater

30 tomater er som tidligere omtalt plantet ud på friland, først i juni da der pludselig blev varmt. De voksede hurtigt, satte nye blade allerede på dag 2.
Så holdt varmen op, nattemperaturen røg i en lang periode ned under 10 grader. Ikke noget for tomater der skal vokse, ej heller for basilikum, den tiltog hurtigt en usund gul farve.

Nu er det varme vejr tilbage, i hvert fald for en stund og tomaterne vokser igen.
i går blev de knebet, alle skud i bladhjørnerne knækket af, og de fik hver deres tonkinstok, som de blev bundet til.



Opbinding af tomater:
Knibning af tomater:
Er der tidligere skrevet om her på Grønsagshaven.
For at komme der til tryk her:
Opbinding og knibning af tomater

Løsn jordoverfladen efter de store mængder regn

Nu er det ikke for at holde på fugten, at det er vigtigt at holde jordoverfladen løs.
Det er for at få ilt nok til planternes rødder. Regnen slemmer jordoverfladen sammen til en hård skorpe og derved kan luften i jorden ikke blive skiftet.
Så, ud med kultivatoren.

Hold på vandet i det varme vejr

Når der er så varmt som nu, og alt er nysået og ny plantet, er det vigtigt at holde på det vand der er i jorden.
Er jordskorpen hård, som efter der er vandet eller kommet regn, virker den somen væge, og trækker vand op som så fordamper.
Er jordskorpen løs, virker den kapilærbrydende, dvs. vandet trækker kun op til det løse jord og fordamper ikke.
Så husk, at når der er vandet eller det har regnet, så skal jorden løsnes med kultivator eller lugekone

Grønsagshavens yndlings haveredskab

Lugekonen, ja det hedder det altså, er yndlingsredskabet i Grønsagshaven.
Det er et traditionelt langt træskaft, med med en forholdsvis tynd wirer, bukket i en trekant med runde hjørner.
Fantastisk redskab, der kommer ind hvor intet redskab har været før.
Da wirertrekanten også er let buet er lugekonen let at arbejde med, den kører lige under jordoverfladen, løsner jorden og trækker ukrudt op.
Lugekonen hører til de lette redskaber, den bruges til at holde rent, ikke til at gøre rent med. den viser sine kvaliteter på let jord og frøukrudt, hård jord og senegræs er der andre og bedre metoder til.
Lugekonens form gør at den kommer ind under planternes blade og helt tæt på roden, og de runde hjørner gør at rødderne ikke bliver beskadiget.
Man kan vende og dreje lugekonen som man vil, der er ingen rigtig måde at vende den på og den arbejder både frem og tilbage og sidevers.
Grønsagshavens lugekone er af mærket Zink og er efterhånden mange år gammel, de har været ude af handlen i mange år og det er ærgerligt. I dette forår er de kommet på markedet igen, fra et ukendt firma, de holder ikke helt samme kvalitet, men køb, køb, køb.

Udplantning af tomater

Sikke en fantastisk weekend, mellem 20 og 25 grader og vindstille. perfekt til udplantning.
Fredag aften blev de sidste bede gravet, kultiveret og gennem vandet så jorden kunne sætte sig lidt.
Lørdag startede så med at tomaterne blev plantet ud. 4 sorter:
"Dansk export", der forrige år høstede store triumfer og der blev høstet mange tomater. sidste år er glemt.
"Gemini", der er en videreudvikling af "Dansk Export".
"Moneymaker", der er en videreudvikling af "Gemini".
Det er for at prøve forskellen, hvilken en der fungerer bedst i grønsagshaven.
Den sidste er "Black Russian" der også skulle være en stabil frilandstomat, men mørk i farven.
30 planter blev plantet ud i velgødet jord. 50 cm. mellem planterne og 50 cm. mellem planterne.



Det er en uge siden at tomaterne blev pottet om i en blanding af sphagnum og  komposteret hestemøg. Fine hvide rødderne, var nået ned til bunde og ud til kanten af potten, perfekt.
En god klump, der holdt sammen under plantning.








Der er vigtigt, når man planter ud, at:
Jorden er fugtig
Plantehullet er stort og bunden er løsnet
Løsne siderne af hullet og presse den jord ind omkring klumpen, den jord er fugtig og  kommer bedreind omkring klumpen.
Vande godt efter plantning.

Sådan rises ærter og bønner

Ja, ja ris er måske så meget sagt, for der er i virkelighed tale om nylonnet. Nylonnet der bruget til at lægge over havedammen.
Det fungerer godt til ærter, bønner og den slags der skal have noget at klatre op af.
Det er stærkt og let men kan bære vægten og kan bruges år efter år.
Det er let at pakke væk og fylder ingenting.
Det er nemt at sætte op, på tonkinstokke, og fungerer let og diskret i haven.
Både ærter og bønner hæfter godt i nettet, og er også lette at få der fra igen, når der skal op til efteråret.
Nettet holder ikke duerne væk fra de velsmagende spirer, sådan som risene gør, men det fiberdug meget effektivt gjort.

Hærdning og potning af tomaterne

Tomaterne blev pottet op i søndags, de begyndte at blive lange i vinduskarmen. de blev pottet op i en blanding af sphagnum, komposteret hestemøg fra sidste år og en lille smule komposteret hestemøg fra i år, for at give det lidt krudt.
Efter potning kom de i drivbænkene, for at blive hærdet til det virkelige liv på friland. Her kommer de til at stå i en lille uges tid, hvor bænkene står med lidt luft på om natten, der stadig er kold, men fuldt åbent om dagen.
Her 2 dage efter potning har de rejst sig, og man kan tydelig se at de tager farve til mørkegrøn.
De vil tydeligvis betale for det ekstra krudt.

Kimen

I teglstens belægningen neden for trappen, bliver stregerne lige tegnet op. Små fine kimplanter strammer geometrien op, gør feltet organisk og 3 dimensionalt.
Ja faktisk 4, for det er oregano der pibler op i fugerne og spreder en fantastisk krydret duft når man går der.

Squash og græskar som jorddække

Nede på skrænten med de ny plantede frugtbuske, spirer der en masse kvik. Det bliver jævnligt lagt ned og det kommer da også svagere og svagere.
I dag er der så blevet underplantet med squash og græskar.
Planen er at de hurtigt dækker jorden og holder kvikken nede.
Der er plantet med ca. 70 cm. mellem planterne, så de vil dække rimeligt hurtigt.
Lidt håndlugning undgås nok ikke helt, men hvad...

Artiskok

Der har aldrig været dyrket artiskok i Grønsagshaven.
Det er slut nu, for i går blev 2 stk. ny indkøbte artiskokker,  plantet i velgravede huller med både hestemøg og en god kompost.

Fiberdug mod nattefrost

Gamle buer fra en planteskole er kommet til ære og værdighed i Grønsagshaven, de er solide og gedigne og lavet af rundjern.
De passer præcist til bede på 130 cm. bredde og til fiberdug på 250 cm.
Der er buer nok, så nu kan alle bede dækkes, skønt da det stadigt kan være frost ved solopgang.

De kartofler der blev svedet af frosten, er grønne igen. Valnødden, der ellers er temmelig høj, har fået en ordenlig omgang frost. Lige nu blomstrer den, men om de er skadet vides ikke.

Nattefrost, undgå frostskader

Undgå nattefrost kan vi ikke, men vi kan gøre noget for at undgå at den foresager skader på vores afgrøder.

Dæk afgrøderne med fiberdug/plast/halm eller ligende.

Vand jorden om aftenen, en våd jord leder varmen der har akkumuleret sig i jorden i dagens løb, sådan at jordoverfladen, og dermed småplanterne, ikke så nemt tager i mod frost.

Det er ofte om morgenen, lige når solen står op, at det fryser. Stå tidligt op eller sæt et ur på havevander/ sprinkler, og vand i kort tid lige ved solopgang.
Dette trick bruges også på frugttræer, hvis der kommer frost mens de blomstrer, der kan lægge sig et helt lag is på blomsterne. Vand det fryser danner energi, energi danner varme, varmen trænger indad i blomsten og vupti, overlever den.

Jordbærrabarber

To jordbærrabarber er plantet ved siden af de gamle vinrabarber.
Det er spændende hvor stor forskel der egentlig er på de to typer rabarber.
Jordbærrabarber skulle have lidt finere stilke og en mere rød farve end vinrabarberne.
De et plantet i en god gang hestemøg og nu får vi se om de betaler for det, ved at der kan trækkes et par enkelte stilke til næste år, eller om der skal gå endnu et år, før der kan laves en direkte test mod vinrabarberne.

Stiketiketter - lav dem selv

Der bruges rigtig mange stiketiketter i haverne i disse dage, og fantasien er stor når man hellere vil bruge sine penge på frø end på etiketter.
En god stiketiketter kan man få ved at skære bræddestumper op.

Høvl med en elhøvl en bræddestump spids i enden.

Marker med en streg på brædtet, hvorlange etiketterne skal være.

Sav, med en rundsav i længderetningen af bræddet, etiketterne ud, op til stregen der markerer etiketternes længde. Der er nu man kan bestemme tykkelsen på etiketten

Sav så på tværs af brædtet, i stregen der angiver hvor lange etiketterne skulle være.

Og vups, man har en hel masse stiketiketter.

De første radiser

De første radiser var klar i går.
Dyrket under glas i en lille flytbar mistbænk.

Salvie og timian er død

Salvien der fint lagde sig ud over pigstenene, fuglebadet og jævnligt også ud over et par saltimbocca, klarede ikke vinteren. Eller det vil sige, den klarede nok vinteren, men ikke den skiftevise tø og frost der var i en periode.
Ligeledes er det gået med den træagtige gamle timian ved siden af, den er aldrig set ligende nogen steder.

Salvie og timian er død, figen lever!!

Fignen klarer kulden

Bekymringen for om fignen var gået til i vinter, var helt hen i det gode vejr.
Den skyder svagt og spædt fra bunden, fuldstændigt som sidste forår. Den var ellers efterhånden ved at nå en vis størrelse og gav også en del frugt.
At friske figner så ikke smager så godt, bør jo ikke gå ud over den. Men det gjorde det, den frøs ned to vintre i træk.

Såning er i gang

I dag er der for alvor blevet sået i Grønsagshaven.
Et bed er sået til med persille, både bredbladet og kruset, hælder godt nok efterhånden mest til den bredbladede. Den er altså noget nemmere at skylle ren for jord og har egentlig også en ret god smag, men den krusede bibeholdes nu for traditionens skyld.
Dild, nogle salater, radisser og purløg er også kommet i jorden.
Faktisk to slags purløg, fandt sidste år en kæmpe purløg i tyskland, men den kom så dårligt at ikke rigtig fik mulighed for at vise noget, så den får nu chancen igen.
I alle rækker er der med 10 til 20 cm. mellemrum sået radisser, de markerer rækkerne så fint og dækker det daglige behov for radisser uden at tage egen plads op.

Grønsagshavens yndlings haveredskab

Nej, yndlings haveredskabet er ikke et hakkejern.
Det er til gengæld den lille flade skiffersten.
Den har sin plads i lommen og bruges til at rense bladet med. Er jorden våd og tung eller sløv som den så også kaldes, pakker det ofte omkring bladet, der er skifferstenen i lommen lige til at bruge.
Skarpe redskaber er unægtelig nemmere at bruge, og stenen i lommen skærper lige bladet på hakken, skuffejernet, Felco-sakser osv. Her er det at det er vigtigt at stenen er af skiffer, det laver man nemlig slibesten af.

Er den dyr, sådan en sten?
Nej, den på billedet er fundet i.. .Grønsagshaven.

Hypning af kartofler

Den første hypning af kartoflerne er foretaget i dag.
For kartoflerne er kommet op, ikke den tidlige "Solist", nej nej. Det er "Folva" og "Ditta" der har stukket snuden frem, ikke bare dem under fiberdug, men også dem der bare står frit fremme og som så til gengæld er sat nogle dage senere.

Ved hypning trækker man jord op om kartoffeltoppen efterhånden som den vokser, så der dannes en jordvold, det bekæmper ikke alene ukrudt, men hjælper til at kartoffelplanten kan udvikle knolde op af stænglen, og derved får vi er øget høstudbytte.
Efterhånden som knoldene vokser sig sig store skubber de også hinanden op af jorden og derved risikerer vi, hvis vi ikke hypper, at få grønne kartofler.
Grønne kartofler kasseres da de indeholder giftstoffet solanin.

Brug et hakkejern til at trække jorden op med, løsen jorden i bunden af renden, så den kan opsuge det vand der kommer og der er jord til næste hypning.
Fjern alt ukrudt, især rodukrudt som kvik, da der kan gro lige durk igennem kartoflerne.

Porsesnaps

Plukkede i går et par håndfulde porserakler.
Porse er en lille busk der vokser i moser, ved sø og å med lange smalle blade der dufter helt fantastisk.
Hvert forår danner porsen også bitte små røde hunblomster og nogle lidt større kogleligende hanblomster, rakler.
Raklerne er intersante da de smager fortræffeligt i snaps, det gør bladene godtnok også, men de er jo ikke klar endnu.
Raklerne skal plukkes inden de åbner sig og bliver lange og det gør de præsis i disse dage.

Et par håndfulde i en flaske snaps, lad den stå og trække et par dage, smag så på den.

Det er så nu den første beslutning skal tages, skal den drikkes som den er eller skal den laves til essens, som så skal fortyndes med snaps til endnu mere porsesnaps. Svær beslutning og så under påvirkning af alkohol.
Skal det være essens, skal den trække et par uger, smak på den jævnligt, den skal være kraftig i smagen, men må ikke  begynde at smage for meget af harpiks/terpentin.
Skal den bare drikkes som den er, filtreres den gennem et kaffefilter, lukkes tæt til og gemmes i mørke nogle måneder for at den kan få lov at udvikle sig.
Når essensen er klar filtreres den også og gemmes, den kan så fortyndes op efterhånden som der er brug for den, eller gerne et par dage før da alle kryddersnapse har brug for at sætte sig.

Mon figenen har klaret kulden?

Figenen der var ved at være godt etableret op af sydgavlen led hårdt sidste vinter. Den frøs meget tilbage og var langt henne at hente da det endelig blev forår, den kom fra bunden men gav ingen frugt.

I år er det desværre samme sag, der er ingen liv endnu og musene har brugt vinteren til at gnave godt i barken.

Er der mon håb?

Mekanisk bekæmpelse af kvikgræs

Når der kommer regn og varme i Grønsagshaven, kommer der også kvik eller senegræs som der også kaldes.
Det er nu og den næste tid at det batter noget at være efter den med kultivator eller hakkejern.

Den 6 april 2010 kunne der på denne side læses følgende om emnet:

"Når kvikgræsset har 3 blade, er det mest udsat og så skal man over det med kultivator eller hakke-jern.
Ved 3 blade er det at kvikgræsset skal til at sætte gang i fotosyntesen og det har tæret på den lagerede energi i roden, så får man det hakket omkring der har roden mindre kraft til at sætte nye spire. når de så kommer og de har 3 blade, ja så....
Og på den måde kan men blive kvikken kvit."

Rabarber

Rabarbersæsonen er i gang, de første spæde stilke var klar til at trække i dag.
De havde fået et ordentligt læs hestemøg som de så brød i gennem forleden dag.
To spande var sat over de første skud der viste sig, eller det vil sige, en spand og en plasturtepotte.
Det gjorde en forskel,  også i forhold til de planter der ikke havde fået spand men kun møg, men især var der forskel på planterne, om de stod under spand eller urtepotte.
Urtepotten er der nemlig huller i, praktisk når den skal  bruges til det den er udviklet til.
Rabarberplanten under urtepotten fik lys og dannede mange kraftige stilke med grønne blade, i modsætning til den under spanden, hvor der var få spæde blege stilke med gule blade.
Om der er forskel på smagen vides ikke, der blev plukket lidt af hvert der blev tilberedt i en hob.
Det smagte himmelsk.

Løgene er sat

Har sat de største sætteskalotteløg nogen sinde. selv om det var en fin høst af skalotteløg sidste år, var en del af dem mindre, end mange af de sætteløg der blev sat i dag.
Det meste af en række Skalotteløg og
det meste af en række rødløg er sat i dag.
10 cm. mellem rækkerne og med 2 cm. jord over.

Det var egentlig ikke meningen at der skulle dyrkes alm. gule kepaløg, da der er småt med plads er Skalotter og rødløg blevet prioteret. Det var så kun lige indtil der var et ordenligt net sætteløg til 8 kr.

Der er i dag også sat godt og vel en række kepaløg.

Mellem løgrækkerne skal der så være 2 rækker gulerødder. Løg og gulerødder er jo gammelkendte naboplanter der nyder godt af hinanden.

Derfor blev der i dag også lige sået en række sommergulerødder.

Radisserne spirer

De første spirer har vist sig, radisserne der blev sået d. 3 april står nu med kimblade. Ja det gjorde de faktisk allerede i går.
De er sået under glas sammen med noget Iceberg salat og dild, men de viser ikke noget endnu.
Det giver smag for mere.
Det er skønt at være i gang igen.

Vær omhyggelig med læggematerialet

Vær omhyggelig med læggematerialet.
Sidste år blev der lagt to rækker Bintje, for når ja, det var det der lige var, da det var tid for lægning af kartofler.
Bintje er ikke skimmelresistent, hvilket betød at de smittede tomatplanterne, ja de er begge natskyggefamilie.
Tomaterne fik visne brune blade og lige før at tomaten var rød og moden blev den også angrebet og dermed ubrugelig.
Hvor mange tomater der blev høstet sidste år?
Nul.

I år er der lagt Solist og Folva, og var det meningen at det skulle være et par rækker med Ditta.
De blev købt og lagt, da der så skulle ryddes op stod der pludselig BINTJE på etiketten.
Alle kartofler blev hakket op igen og smidt på bålet.

Vær omhyggelig med læggematerialet.
Nu ligger der pænt to rækker Ditta i jorden og venter på at det bliver varmt.

Hvidløg

Hvidløgene blev sat rettidig sidste år, de kom som de skulle og alt var godt.
Vinteren kom og de kraftige spirer forsvant i sne. Med tøbruddet forsvant så hvidløgsspirene. Og det var så den historie.
I dag er der så sat nye hvidløg, tre løg delt op i fed, ca. 3 m.

Første såning

Blev lidt tosset i det gode vejr.
Slæbte to små drivbænke ud og plaserede dem på det luneste bed der findes i Grønsagshaven.
Så kom jeg til at så...
3 rækker af 70 cm.
En med dild.
En med radis.
En med Iceberg.
Det er nok skørt , men trænger bare til at se noget spirer.

Radicciosalat "Palla Rossa" overlever vinteren

Radicciosalaten "Palla Rossa" fra Camilla Plum skal såes sent, hen på sommeren for så at danne hoveder når det bliver køligt.
Det skal jeg da love for.
Jeg ved ikke præcist hvornår de blev sået, men nok lige først i august, og de kom fint og de ville også danne hoveder. men så bum...
Så var det vinter og frost, meget frost og det var så de "Palla Rossa", men nej nu fortsætter de så med at gro.
De har et tyndt skjold af tørre blade og når der går hul på det, er friske, spæde salatblade i fuld groning.

Russiske hvidløg

De russiske hvidløg er i fuld gang og de samme er slangehvidløgene.

Kartoflerne er lagt

2 rækker Folva, med en række Solist i midten. Rækkeafstanden er er 65 cm. hvilket jo er rigeligt og da solisten er tidlig og bliver taget først, får Folva rigelig plads til at vokse sig stor.
Nu gælder det bare om at der ikke går så meget skimmel i som sidste år, der forsvandt toppen i løbet af få dage. det var så ikke det værste, få det tog også tomaterne med.
Der var slet ikke nogle tomater der nåede at blive modne sidste år, skimlen tog dem.










Der er lagt fiberdug på for at skynde lidt på dem.