Opbinding og knibning af tomater

Når varmen kommer og de har vand og næring, vokser tomater voldsomt og får de lov, vokser de til et vildnis. Derfor skal de styres og der skal reduceres i dem så grokraften bliver brugt til det væsentlige, nemlig tomater.

I drivhus binder man typisk tomater op ved at binde en snor i en løs løkke om rodhalsen og så binde den anden ende op i taget, for så snurre man bare tomatstænglen om snoren efterhånden som den vokser.

På friland binder man den til en tonkinstok eller lignende enten ved at binde en snor, løst i et ottetal om stængel og stok eller ved at først binde en løs løkke om stænglen med et råbåndsknob og så binde fast omkring stokken med endnu et råbåndsknob.

Det der er vigtigt er, at løkken om stænglen er løs så der er plads til at vokse uden stænglen får skader, samt at der er snor mellem stængel og stok, så stænglen ikke står og gnaver op af stokken.

Tomater danner sideskud i hvert bladhjørne, og de skal af. Sker det ikke bruger planten alt sin kraft til at vokse og danne bladmasse i stedet for at lave lækre solmodne tomater.

At fjerne sideskuddene hedder, knibning selvom jeg mest bruger at knække dem af. Jeg tager ved med tommel- og pegefinger om skuddet og brækker til først den ene side, så man fornemmer at det løsner og så til den anden side, og så knækker det af.

Sådan gør jeg for at skuddet skal løsne sig helt inde ved stænglen, så der ikke sidder et stykke tilbage som der kan gå svamp og gokkelokker i.

Knækker man kun af til den ene side, risikerer man at trække lange taver i den ene side, og så er risikoen der igen, med svamp og gokkelokker.

Efterhånden som tomatplanten sætter klaser af, og de modner, er det en god ide at fjerne, ikke bare de nederste blade, men også dem der skygger for at klaserne får sol. Kraft og vand skal nu bruges til at lave store saftige tomater.