Sådan rises ærter og bønner

Ja, ja ris er måske så meget sagt, for der er i virkelighed tale om nylonnet. Nylonnet der bruget til at lægge over havedammen.
Det fungerer godt til ærter, bønner og den slags der skal have noget at klatre op af.
Det er stærkt og let men kan bære vægten og kan bruges år efter år.
Det er let at pakke væk og fylder ingenting.
Det er nemt at sætte op, på tonkinstokke, og fungerer let og diskret i haven.
Både ærter og bønner hæfter godt i nettet, og er også lette at få der fra igen, når der skal op til efteråret.
Nettet holder ikke duerne væk fra de velsmagende spirer, sådan som risene gør, men det fiberdug meget effektivt gjort.

Hærdning og potning af tomaterne

Tomaterne blev pottet op i søndags, de begyndte at blive lange i vinduskarmen. de blev pottet op i en blanding af sphagnum, komposteret hestemøg fra sidste år og en lille smule komposteret hestemøg fra i år, for at give det lidt krudt.
Efter potning kom de i drivbænkene, for at blive hærdet til det virkelige liv på friland. Her kommer de til at stå i en lille uges tid, hvor bænkene står med lidt luft på om natten, der stadig er kold, men fuldt åbent om dagen.
Her 2 dage efter potning har de rejst sig, og man kan tydelig se at de tager farve til mørkegrøn.
De vil tydeligvis betale for det ekstra krudt.

Kimen

I teglstens belægningen neden for trappen, bliver stregerne lige tegnet op. Små fine kimplanter strammer geometrien op, gør feltet organisk og 3 dimensionalt.
Ja faktisk 4, for det er oregano der pibler op i fugerne og spreder en fantastisk krydret duft når man går der.

Squash og græskar som jorddække

Nede på skrænten med de ny plantede frugtbuske, spirer der en masse kvik. Det bliver jævnligt lagt ned og det kommer da også svagere og svagere.
I dag er der så blevet underplantet med squash og græskar.
Planen er at de hurtigt dækker jorden og holder kvikken nede.
Der er plantet med ca. 70 cm. mellem planterne, så de vil dække rimeligt hurtigt.
Lidt håndlugning undgås nok ikke helt, men hvad...

Artiskok

Der har aldrig været dyrket artiskok i Grønsagshaven.
Det er slut nu, for i går blev 2 stk. ny indkøbte artiskokker,  plantet i velgravede huller med både hestemøg og en god kompost.

Fiberdug mod nattefrost

Gamle buer fra en planteskole er kommet til ære og værdighed i Grønsagshaven, de er solide og gedigne og lavet af rundjern.
De passer præcist til bede på 130 cm. bredde og til fiberdug på 250 cm.
Der er buer nok, så nu kan alle bede dækkes, skønt da det stadigt kan være frost ved solopgang.

De kartofler der blev svedet af frosten, er grønne igen. Valnødden, der ellers er temmelig høj, har fået en ordenlig omgang frost. Lige nu blomstrer den, men om de er skadet vides ikke.

Nattefrost, undgå frostskader

Undgå nattefrost kan vi ikke, men vi kan gøre noget for at undgå at den foresager skader på vores afgrøder.

Dæk afgrøderne med fiberdug/plast/halm eller ligende.

Vand jorden om aftenen, en våd jord leder varmen der har akkumuleret sig i jorden i dagens løb, sådan at jordoverfladen, og dermed småplanterne, ikke så nemt tager i mod frost.

Det er ofte om morgenen, lige når solen står op, at det fryser. Stå tidligt op eller sæt et ur på havevander/ sprinkler, og vand i kort tid lige ved solopgang.
Dette trick bruges også på frugttræer, hvis der kommer frost mens de blomstrer, der kan lægge sig et helt lag is på blomsterne. Vand det fryser danner energi, energi danner varme, varmen trænger indad i blomsten og vupti, overlever den.

Jordbærrabarber

To jordbærrabarber er plantet ved siden af de gamle vinrabarber.
Det er spændende hvor stor forskel der egentlig er på de to typer rabarber.
Jordbærrabarber skulle have lidt finere stilke og en mere rød farve end vinrabarberne.
De et plantet i en god gang hestemøg og nu får vi se om de betaler for det, ved at der kan trækkes et par enkelte stilke til næste år, eller om der skal gå endnu et år, før der kan laves en direkte test mod vinrabarberne.

Stiketiketter - lav dem selv

Der bruges rigtig mange stiketiketter i haverne i disse dage, og fantasien er stor når man hellere vil bruge sine penge på frø end på etiketter.
En god stiketiketter kan man få ved at skære bræddestumper op.

Høvl med en elhøvl en bræddestump spids i enden.

Marker med en streg på brædtet, hvorlange etiketterne skal være.

Sav, med en rundsav i længderetningen af bræddet, etiketterne ud, op til stregen der markerer etiketternes længde. Der er nu man kan bestemme tykkelsen på etiketten

Sav så på tværs af brædtet, i stregen der angiver hvor lange etiketterne skulle være.

Og vups, man har en hel masse stiketiketter.

De første radiser

De første radiser var klar i går.
Dyrket under glas i en lille flytbar mistbænk.