Tomaterne spirer

Tomaterne der blev sået i et minidrivhus i vinduskarmen d. 21. marts, viser de første små spire i dag.
Eller det vil sige, der er faktisk kun "Ukranian Purple" der gør det. "Matina" og "Dansk Export" lader åbenbart vente på sig.

Nylagte Kartofler

Kartoflerne er blevet sat i dag. En række Solist og en række Bentje, Rækkerne er åbenbart ikke lange nok, da der er en del læggekartofler tilbage i kassen. Der er ikke afsat mere plads til kartofler så jeg må finde på noget.

Havde stor succes med Solist sidste år, rigtig god og tidlig kartoffel.
Bentje er måske en lidt trist kartoffel, måske et fejlkøb, den virkede oplagt da jeg stod og skulle købe dem. Nu må vi se hvad de viser.
De er dækket over med fiberdug, så nu kan de bare gå i gang

Drivning af purløg

Et syltetøjsglas over purløgen her i det tidlige forår kan sætte ekstra fart i væksten.

Beskæring af frugttræer

Man skal helst kunne nå frugterne.
Det er godt at tænke på når man skal beskære et frugttræ.
Kik på træet, hvordan er den typiske form for træet, det er vigtigt ikke at gå imod den for så kan det let gå galt.
Et frugt må gerne være lav og bredt, så der er plads til frugter der er lette at plukke.
Gå stille og roligt til værks, man kan altid fjerne mere, det omvendte, det...
Start med at fjerne alle døde grene.
Fjern alle beskadige og syge grene.
Fjern grene der krydser hinanden og derved slider på hinanden.
Fjern grene med spidse vinkler.
Fjern grene der går ret op eller ind i kronen.
Fjern de grene du ikke kan nå
Fjern grene der er dumme.
På træer espalieret op af mur, fjernes de grene der afsættes ind mod muren.
Vær ikke bekymret for om der bliver for store huller i kronen, for det accepterer træet ikke og lukker dem lynhurtigt.

Grenvinklen skal helst være så tæt på 90 grader som muligt, det giver det stærkeste fæst. Er grenvinklen for spids er der stor risiko for at grenen brækker af ved stor belastning, det så man typisk i sommer der var et stort frugtår.
Er vinklen rigtig spids, kan der være tale om indgroet bark, hvor grene vokser mere eller mindre parallelt men med bark i mellem. De har ingen bæreevne og der er rum for svamp og utøj. Ses ofte på f. eks kirsebær.

Vanris

Vanris kommer typisk på træer efter at man er begyndt at klippe i dem, eller der på anden måde er sket skade på dem, f. eks. under en storm. vanris er lange tynde himmelstormende grene, ofte en hel kost af dem.

Det er det der gør stynede træer så karakteristiske, træerne klippes hårdt tilbage og de kvitterer ved at sætte en masse vanris som vi så har udnyttet på forskellig vis.

På frugttræer skal de af, det er ikke pænt og typisk bærer de hverken blomster eller frugt.

Beskæring

Det er bedst at beskærer træer og buske i vintermånederne, hvor der er småt med saft i grenene og svampespore i luften. Det har været en trals tjans i denne vinter hvor der har været rigtig koldt og der har ligget meget sne. så en del beskæring er blevet udsat til bedre/varmere tidere og det kan være nu.

Saften er selvfølgelig på vej op, men tænker man sig om er det ikke noget problem at beskære nu. Alt for tykke grene kan være problematisk at skære af nu, da de efterlader et stort sår der kan safte meget. Er grenen meget tyk i forhold til den stamme hvor den sidder, bør man måske overveje at reducerer i bladmængden, altså fjerne nogle mindre grene fra den som man vil have væk, så den ikke vokser så meget i denne sæson og så fjerne den til november.

En gren klippes altid hvor den kommer fra. det er så smart lavet at ved grenfæstet er der på langt de fleste træer en ring, en kallusring, og lige uden for den skal man klippe grenen af... så ringen sidder tilbage på træet.

Kallusringen vokser sig så med tiden ind over snitfladen og lukker såret helt, smart.

Klipper man ikke der, men efterlader en stap på nogle cm. så kan såret ikke lukkes og enten skyder der en masse vanris ud fra stappen og så skal der klippes endnu mere eller også så dør den og rådner og trækker en masse vand ind i stammen med råd til følge.

Klip tæt til stammen og pas på ikke at beskadige kallusringen.

Er kallusringen ikke lige så tydelig, så gælder det stadig at skære så tæt på stammen som muligt og så lægger man et snit fuldstændig vinkelret på grenen, så snitfladen blive så lille som muligt.

Er snitpladen rund, er snittet udført optimalt.

Nedmuldning af hestemøg

Det stykke jord der blev inddraget til grønsagshave i efteråret, har fået et godt lag hestemøg. Men der er ikke sket ret meget med græstørvene i vinterens løb, de har jo bare været frosset.
Hestemøget kan så ikke bare graves ned, da man så graver dem op igen. Så kan man jo fræse det ned, men jeg har ingen fræser.
Metoden hedder kultivator. Hele stykket fik en let tur inden møget kom på og så herefter at det er kommet på bruger jeg nærmest kultivatoren som hakke.
Frem og tilbage over stykket hakker jeg kultivatoren i jorden, uden at få græstørven med og så trækker jeg det hen over møget, samtidig med at jeg forsøger at findele møget så meget som muligt. Det er vigtigt at få strøet lidt jord over møget, det tager lugten og endnu vigtigere, der bliver blandet jordbakterier i møget og det sætter gang i omsætningen. Frem over kultiverer jeg så, så vidt muligt en gang om dagen indtil der skal sås.
Det gælder om at holde det øverste jordlag løst. Det øger luftskiftet og hjælper til at jorden længere nede ikke tørre ud, bryder kapilærstigningen. Når der er så meget uomsat organisk materiale i jorden, kan man risikerer at det rådner og mugner hvis der ikke kommer ilt nok til, det er ikke lige det vi ønsker, der i mod er det omsætning, omsætning, omsætning.
Hold jordskorpen løs og flyt rundt på møg eller komposten ved at kultiverer, det holder bakterier og orme i arbejde.

Tomattag fra Mosel

Hvis man ønsker at dyrke bøftomater, de er jo store og lækre, er gode til gryderetter og til at henkoge. Så kom jeg i tanke om, at i Mosel havde jeg set denne løsning, et halvtag til tomatplanter.
Planterne får sol og lys, men tomaterne er beskyttet mod regnen og også mod solen når den er hårdest

Forkultivering

I går d. 21 marts, blev de første frø sået, i små plastikdrivhuse i vinduet.
Det var tomaterne, frilandstomater og lidt selleri.
Dansk Export, en frilandstomat der ser ud som en tomat skal, rød, god størrelse og uden fejl og pletter på trods af vind og vejr. Havde den sidste år og det lykkedes fantastisk, havde rigelig tomater lige indtil frosten og sneen kom.
Havde også nogle bøf-og sherrytomater, dog ikke frilandsudgaver, men de kunne ikke tåle vejret. Bøftomater vokser så voldsomt at de sprækker ved stilken og så tager de vand ind.

Tomat "Martina", tidlig mellemhøj frilandstomat og Tomat "Ukranian Purple", lilla aflang sugotomat til drivhus og friland, blev også sået i går. De er indkøbt ved Camilla Plum og forventningerne er store.

Endelig forår

Så er sæsonen startet i køkkenhaven.
jeg har lige kørt en hel del hestemøg på køkkenhaven.
Dejlig hurtigomsætteligt hestemøg uden halm, men med fint snittet hør, nemt at arbejde med og med en masse fine hørblomster senere på sommeren hvis man ikke får luget. Det skader ikke med et par stykker.
Har også fået tømt kompostbeholderne, fed sort kompost med masser af orm, godt til en let sandjord uden meget struktur.