Opbinding og knibning af tomater

Når varmen kommer og de har vand og næring, vokser tomater voldsomt og får de lov, vokser de til et vildnis. Derfor skal de styres og der skal reduceres i dem så grokraften bliver brugt til det væsentlige, nemlig tomater.

I drivhus binder man typisk tomater op ved at binde en snor i en løs løkke om rodhalsen og så binde den anden ende op i taget, for så snurre man bare tomatstænglen om snoren efterhånden som den vokser.

På friland binder man den til en tonkinstok eller lignende enten ved at binde en snor, løst i et ottetal om stængel og stok eller ved at først binde en løs løkke om stænglen med et råbåndsknob og så binde fast omkring stokken med endnu et råbåndsknob.

Det der er vigtigt er, at løkken om stænglen er løs så der er plads til at vokse uden stænglen får skader, samt at der er snor mellem stængel og stok, så stænglen ikke står og gnaver op af stokken.

Tomater danner sideskud i hvert bladhjørne, og de skal af. Sker det ikke bruger planten alt sin kraft til at vokse og danne bladmasse i stedet for at lave lækre solmodne tomater.

At fjerne sideskuddene hedder, knibning selvom jeg mest bruger at knække dem af. Jeg tager ved med tommel- og pegefinger om skuddet og brækker til først den ene side, så man fornemmer at det løsner og så til den anden side, og så knækker det af.

Sådan gør jeg for at skuddet skal løsne sig helt inde ved stænglen, så der ikke sidder et stykke tilbage som der kan gå svamp og gokkelokker i.

Knækker man kun af til den ene side, risikerer man at trække lange taver i den ene side, og så er risikoen der igen, med svamp og gokkelokker.

Efterhånden som tomatplanten sætter klaser af, og de modner, er det en god ide at fjerne, ikke bare de nederste blade, men også dem der skygger for at klaserne får sol. Kraft og vand skal nu bruges til at lave store saftige tomater.

Tomaterne er plantet ud

Det var ikke kun fuglene der tog for sig af småplanterne.
De har godtnok snuppet alle bønnerne, så nu har jeg sået dem direkte på voksestedet.
Planterne har været dækket med fiberdug, men alligevel bliver de gnavet om kuld.
Det er også gået ud over en clematis der vokser op ad muren, alle stængler bliver kappet også de ældre og træagtige, sådan lidt bæveragtigt.
Jeg har kikket meget efter dræbersnegle, men har ikke fundet nogle. for en sikkerheds skyld har de fået lidt ferramol, men det har ingen forskel gjort.
Svindet er nu så stort at der ikke længere er noget vundet ved at lade dem stå beskyttet i potterne, så derfor er 28 tomatplanter og 8 peber nu plantet ud.

Jorddække med plænegræs

Plænegræs som jorddække har mange fordele, man kommer af med sit afklip, i stedet for at ha' det som en slimet ildelugtende bunke i det sure hjørne af haven, eller endnu værre, kører det på lossepladsen, fy.


Strø et tyndt, men dækkende lag mellem rækkerne, det tilfører kvælstof og mange andre gode næringsstoffer. Det gør at jorden ikke tørre ud, det dækker for ukrudt og ikke mindst, det holder regnormene i gang så jorden bliver humusrig og luftig.

Når organisk materiale omsættes, frigives CO2 og CO2 er lige præcis hvad planterne skal bruge til fotosyntesen. Når jorddækken omsættes lige for fødderne at planterne... ja så har de det altså bare godt.

Dumme dyr

Planterne fra vinduet blev sat ud til hærdning i går aftes. De blev dækket med fiberdug hvor under de havde en lun og god nat.
Dagen i dag har også været lun med skiftevis sol og let skyet, altså en rigtig perfekt 1. dag for nye små planter der skal lære at vokse i det barske danske sommervejr.
Hen på eftermiddagen i dag, kort før at solen ville trække om bag de store popler, blev planterne befriet for fiberdugen, så de lige kunne få lidt at dagens sidste direkte sol, og de stod strunke og flotte og tog imod.

Efter en time skulle de så dækkes til igen.
I den time, uden opsyn eller overvågning var dyr, dumme dyr, gået amok i plantekasserne. Mange tomater var simpelthen klippet, lige over jorden, de var blevet fældet!!!!
Jeg kikkede febrilsk efter synderen, en snegl? en bille? eller hvad?

Det stoppede ikke der.
Bønnerne, der spirede lystigt var totalt molesterede, de var knækkede, rykket op, hakket i stykker.
Da kunne jeg se det. Det var fugle, fuglene havde simpelthen ødelagt mine planter som jeg havde gået og passet og plejet og drømt om.
Planterne som jeg i tankerne allerede høstede store solmodne tomater fra, tomater som jeg, i tankerne, havde lavet salat af, kogt tomatmarmelade af, bønner der sprøde og saftige en lun sommeraften, skulle spises på terrassen.

Øv.

Ja, ja, der er da planter tilbage, jeg havde jo lavet rigeligt.

Men alligevel... Dumme dyr.

Hærdning af planter

Jeg har i dag sat mine forkultiverede planter fra vinduet ud til hærdning.
De blev så lange og ranglede og de ville ikke få det bedre af at blive indendørs.
Så de er pottet op og sat i det lune beskyttede hjørne, de har fået vand og jeg har lagt fiberdug over.
Nu må de klare sig selv, de kære små... men jeg har da været ude og kikke til dem, et par gange.

Potning af tomatplanter

Planter der forkultiveres i vindueskarmen, bliver ofte lange og ranglede da deres vækstbetingelser ikke er optimale. De får alt for lidt lys. Det fungerer alligevel til privat brug. Tomater der er blevet for lange kan blive pæne tætte planter endda.


Når man potter tomater op, kan man godt sno stænglen lidt rundt i potten, der er i forvejen ved at blive dannet luftrødder op af stænglen og de udvikler sig hurtigt til rødder i potten.

Selv rykker jeg de nederste blade af, da de ikke skal med i jorden, for at få så meget stængel i jorden som muligt.

Det samme kan gøres når planten, plantes ud på blive stedet.
I væksthuse hvor tomatplanterne vokser op af lodrette snore, sænker man ofte snorene, når der bliver for langt op til at kunne plukke tomaterne og der slår det nederste af stænglen, der så kommer til at ligge på jorden, også ofte rod. Det gør transportvejen for vand og næring op til tomaterne noget kortere.

Bønnerne er sået

I går lagde jeg bønnerne i blød i vand og i dag er de sået i potter og sat i den lille drivbænk.
Det gør jeg for at give dem den bedst mulige start. Bønner har den svære tid som kimplante, der er der efterspørgsel efter dem fra fugle og insekter.
Når de at få en tre, fire blivende blade inden de bliver plantet ud, er chancen for at de lykkes, meget større.

Radiserne vokser til.

På trods af at der stadig er lidt nattefrost, så vokser radiserne til.
Billedet er fra i går hvor det man kan se at de er begyndt at vise farve. I dag er der tydeligvis lagt noget til i tykkelse, så det er snart tid til at hente radiser ind til ostemadden om morgenen.
Høj på succesen, skyndte jeg mig at så nogle flere, jeg såer både radiser i egne rækker og som markører i afgrøder der har lang spirertid, som f.eks. persille, purløg og New Zeelandsk spinat.

Kvansnaps

Jeg har en kvan, den er lidt forkølet og det er den altid da den simpelthen ikke kan have det fugtigt nok på denne sandjord.
Den bliver aldrig ret stor og den plejer at sygne hen i løbet af sommeren.
Men her i foråret laver jeg mig en kvansnaps og det er en herlighed.
Jeg plukker en stilk med blad og stopper på en flaske snaps.
Så smager jeg jævnligt på den og når jeg syntes at den er allerbedst, tager jeg stilken op og så er den klar til sommeren.

Nattefrost, nattefrost, nattefrost

Trods det at nattefrosten åbenbart bare fortsætter og fortsætter, så pibler der nye skud op af jorden.
Peberroden der ses her til venstre har skudt sådanne skud på en dag.
Jeg glemmer fra år til år at den står der og ofte får jeg kapper de første skud af lige inden de titter frem i min iver for at få beabejdet jorden eller fordi jeg lige skal sætte nogle løg der hvor den står. Men ikke i år, i år har den fået lov at skyde fuldstændigt ubekymret frem.
Det er ikke fordi jeg høster så meget af peberroden, en gang imellem henter jeg en rod og bruger den i køkkenet, bl.a. har jeg kommet en på en lille flaske snaps og bruger så af og til en sjat i maden.
Rødderne bliver ikke så tykke men de er pænt stærke.
Peberroden lader sig ikke generer af frosten, de er om man så må sige, kolde.
Radisserne, der nu har veludviklede kimblade skal også nok klare sig, jeg dækker dem til med lidt forskelligt tørt plantemateriale, der lægger frosten sig og radisserne står trygt og godt der under. Jeg bruger tørt plantemateriale for at det ikke skal tynge de spæde spirer til jorden. jeg bruger også at vande om aftenen, da den fugtige jord lettere leder varme fra jorden op under kimbladene og derved kan holde frosten lidt væk.

Stadig nattefrost

De første spæde spirer af salat og radis viste sig i dag, det er jo altid fantastisk og bekræftigende når det sker, det det handler om.
Men se så, nattefrosten er her endnu, eller igen, for den har været væk et stykke tid. Den vender tilbage med en utidig præcision sammen med den første spiring.
Men jeg har narret den, jeg havde revet løst og tørt plantemateriale hen over rækkerne, så det danner et isolerende let og luftigt lag, som frosten lægger sig på uden at gøre skade.

Frisk salat

I haven står lige nu to iceberg, der bare vokser sig større og større.
De blev sået noget sent sidste år og blev ikke rigtig til noget og pludselig faldt der så en dyne af sne ned på dem.
Så her da sneen smeltede, dukkede to små flade og forkommende salatplanter frem og de vokser, dag for dag kan man se dem tage til i volume, for så en dag om ikke så længe at havne på et stykke mad. Mums.
De lever da op til deres navn... Iceberg

Såtid

Jeg har slet ikke kunnet styre mig i denne weekend, der har været både tør og varm, over 20 grader har jeg målt, så jeg måtte bare så.
Jeg nåede heldigvis at revurderer bredden på bedene inden jeg kom for godt i gang. Jeg havde lavet dem med en bredde på 140 cm. Da jeg ikke træder i bedene er det alt for bredt til mig, da jeg ellers kan ikke nå ind til midten. bredden er nu så på 110 cm. og det gav så plads til et ekstra kartoffelbed med 2 rækker og det er skønt, jeg lagde de to rækker med det samme, jeg havde nemlig læggekartofler til overs som der ikke var plads til.
Løg er der også blevet sat, Skalotte- og rødløg, dem og så pibeløg er de løg jeg dyrker, da jeg syntes at de er de mest interessante til brug i køkkenet. Til de interessante hører selvfølgelig også hvidløg, men dem er jeg ikke kommet i gang med endnu, men det kommer.

Der ud over har jeg sået:
Aspargessalat: En dejlig sprød salat der efterhånden strækker sig og går i stok, man fortsætter med at høste bladen op af stokken som kan også kan spises og efter sigende skulle smage af netop asparges, jeg syntes den smager lidt besk, kogt eller dampet er den i hvert fald ikke noget hit ved mig.

Mangold: Eller bladbede som den også hedder. Det er lid tidligt at så den nu, da den så nemt går i stok. Jeg har kun sået en halv række, og jeg har den egentlig også kun få de første små spæde blades skyld.

New Zeelandsk spinat: Den eneste spinat jeg dyrker, smager som vanlig spinat, har tykke kødede blade der vokser på lange rænker, man kan høste og høste og den leverer bare mere spinat.

Persille: Bredbladet og kruset..

Salat: Rucola, som jeg slet ikke kunne dyrke nok af sidste år og Romaine som er første gang. jeg har sået to slags, nemlig "Parris Island Cos" og "Ovired".

Radis: flere forskellige, både runde og lange. Jeg bruger dem også som markører når jeg f.eks. såer persille, purløg og andet med lange spiretider, for at kunne se hvor rækken er.

Redskabstræ

Jeg har et træ, hvor diverse haveredskaber samler sig hver aften, i hele sommerperioden. Det er faktisk to træer, en euonymus og en hassel. de står lige bag de to kompostbeholderer og vandhanen som deres grene rækker godt ud over. Det er lige der man står og skaffer sig overblik og får man så øje på noget der skal ordnes, rækker man bare armen i vejret og så har man lige fat i det redskab man skal bruge.

Frisk persille på kartoflerne

I dag har vi fået frisk persille på kartoflerne, skønt.
Syltetøjsglasset har gjort sit, det persille der har været overdækket er meget længre fremme end det persille der ikke har været overdækket.
Da oreganoen også er langt fremme nu, havnede der en god buket i aftenens tomatsovsen, det er det vi har ventet på hele vinteren, fantastisk med friske krydderurter igen

Det gode vejr gjorde at det var svært at stoppe igen, så i dag blev der sået radis, nogle salater, rucola, iceberg og romainesalat, en meter af hver og så lige et par meter "Nestor" sommergulerod. Så må vi ser hvordan det går, selv om de melder lidt frost til weekenden.

Termometeret viser næsten 20 grader og vinden er frisk og tør, det er ikke nemt at være ukrudt idag.
jeg har kultiveret det nye stykke jord 2 gange i dag, og de kvikrødder der kommer op tørre ud i løbet af kort tid.
Nu begynder det at ligne en køkkenhave igen, dejligt at få ryddet op, trukket gange og bede op, få sat vand på vandhanen og i det hele taget at få havelivet til at fungerer igen.

Når kvikgræsset har 3 blade

Når kvikgræsset har 3 blade, er det mest udsat og så skal man over det med kultivator eller hakkejern.
Ved 3 blade er det at kvikgræsset skal til at sætte gang i fotosyntesen og det har tæret på den lagerede energi i roden, så får man det hakket omkring der har roden mindre kraft til at sætte nye spire. når de så kommer og de har 3 blade, ja så....
Og på den måde kan men blive kvikken kvit.

Tomaterne spirer

Tomaterne der blev sået i et minidrivhus i vinduskarmen d. 21. marts, viser de første små spire i dag.
Eller det vil sige, der er faktisk kun "Ukranian Purple" der gør det. "Matina" og "Dansk Export" lader åbenbart vente på sig.

Nylagte Kartofler

Kartoflerne er blevet sat i dag. En række Solist og en række Bentje, Rækkerne er åbenbart ikke lange nok, da der er en del læggekartofler tilbage i kassen. Der er ikke afsat mere plads til kartofler så jeg må finde på noget.

Havde stor succes med Solist sidste år, rigtig god og tidlig kartoffel.
Bentje er måske en lidt trist kartoffel, måske et fejlkøb, den virkede oplagt da jeg stod og skulle købe dem. Nu må vi se hvad de viser.
De er dækket over med fiberdug, så nu kan de bare gå i gang

Drivning af purløg

Et syltetøjsglas over purløgen her i det tidlige forår kan sætte ekstra fart i væksten.

Beskæring af frugttræer

Man skal helst kunne nå frugterne.
Det er godt at tænke på når man skal beskære et frugttræ.
Kik på træet, hvordan er den typiske form for træet, det er vigtigt ikke at gå imod den for så kan det let gå galt.
Et frugt må gerne være lav og bredt, så der er plads til frugter der er lette at plukke.
Gå stille og roligt til værks, man kan altid fjerne mere, det omvendte, det...
Start med at fjerne alle døde grene.
Fjern alle beskadige og syge grene.
Fjern grene der krydser hinanden og derved slider på hinanden.
Fjern grene med spidse vinkler.
Fjern grene der går ret op eller ind i kronen.
Fjern de grene du ikke kan nå
Fjern grene der er dumme.
På træer espalieret op af mur, fjernes de grene der afsættes ind mod muren.
Vær ikke bekymret for om der bliver for store huller i kronen, for det accepterer træet ikke og lukker dem lynhurtigt.

Grenvinklen skal helst være så tæt på 90 grader som muligt, det giver det stærkeste fæst. Er grenvinklen for spids er der stor risiko for at grenen brækker af ved stor belastning, det så man typisk i sommer der var et stort frugtår.
Er vinklen rigtig spids, kan der være tale om indgroet bark, hvor grene vokser mere eller mindre parallelt men med bark i mellem. De har ingen bæreevne og der er rum for svamp og utøj. Ses ofte på f. eks kirsebær.

Vanris

Vanris kommer typisk på træer efter at man er begyndt at klippe i dem, eller der på anden måde er sket skade på dem, f. eks. under en storm. vanris er lange tynde himmelstormende grene, ofte en hel kost af dem.

Det er det der gør stynede træer så karakteristiske, træerne klippes hårdt tilbage og de kvitterer ved at sætte en masse vanris som vi så har udnyttet på forskellig vis.

På frugttræer skal de af, det er ikke pænt og typisk bærer de hverken blomster eller frugt.

Beskæring

Det er bedst at beskærer træer og buske i vintermånederne, hvor der er småt med saft i grenene og svampespore i luften. Det har været en trals tjans i denne vinter hvor der har været rigtig koldt og der har ligget meget sne. så en del beskæring er blevet udsat til bedre/varmere tidere og det kan være nu.

Saften er selvfølgelig på vej op, men tænker man sig om er det ikke noget problem at beskære nu. Alt for tykke grene kan være problematisk at skære af nu, da de efterlader et stort sår der kan safte meget. Er grenen meget tyk i forhold til den stamme hvor den sidder, bør man måske overveje at reducerer i bladmængden, altså fjerne nogle mindre grene fra den som man vil have væk, så den ikke vokser så meget i denne sæson og så fjerne den til november.

En gren klippes altid hvor den kommer fra. det er så smart lavet at ved grenfæstet er der på langt de fleste træer en ring, en kallusring, og lige uden for den skal man klippe grenen af... så ringen sidder tilbage på træet.

Kallusringen vokser sig så med tiden ind over snitfladen og lukker såret helt, smart.

Klipper man ikke der, men efterlader en stap på nogle cm. så kan såret ikke lukkes og enten skyder der en masse vanris ud fra stappen og så skal der klippes endnu mere eller også så dør den og rådner og trækker en masse vand ind i stammen med råd til følge.

Klip tæt til stammen og pas på ikke at beskadige kallusringen.

Er kallusringen ikke lige så tydelig, så gælder det stadig at skære så tæt på stammen som muligt og så lægger man et snit fuldstændig vinkelret på grenen, så snitfladen blive så lille som muligt.

Er snitpladen rund, er snittet udført optimalt.

Nedmuldning af hestemøg

Det stykke jord der blev inddraget til grønsagshave i efteråret, har fået et godt lag hestemøg. Men der er ikke sket ret meget med græstørvene i vinterens løb, de har jo bare været frosset.
Hestemøget kan så ikke bare graves ned, da man så graver dem op igen. Så kan man jo fræse det ned, men jeg har ingen fræser.
Metoden hedder kultivator. Hele stykket fik en let tur inden møget kom på og så herefter at det er kommet på bruger jeg nærmest kultivatoren som hakke.
Frem og tilbage over stykket hakker jeg kultivatoren i jorden, uden at få græstørven med og så trækker jeg det hen over møget, samtidig med at jeg forsøger at findele møget så meget som muligt. Det er vigtigt at få strøet lidt jord over møget, det tager lugten og endnu vigtigere, der bliver blandet jordbakterier i møget og det sætter gang i omsætningen. Frem over kultiverer jeg så, så vidt muligt en gang om dagen indtil der skal sås.
Det gælder om at holde det øverste jordlag løst. Det øger luftskiftet og hjælper til at jorden længere nede ikke tørre ud, bryder kapilærstigningen. Når der er så meget uomsat organisk materiale i jorden, kan man risikerer at det rådner og mugner hvis der ikke kommer ilt nok til, det er ikke lige det vi ønsker, der i mod er det omsætning, omsætning, omsætning.
Hold jordskorpen løs og flyt rundt på møg eller komposten ved at kultiverer, det holder bakterier og orme i arbejde.

Tomattag fra Mosel

Hvis man ønsker at dyrke bøftomater, de er jo store og lækre, er gode til gryderetter og til at henkoge. Så kom jeg i tanke om, at i Mosel havde jeg set denne løsning, et halvtag til tomatplanter.
Planterne får sol og lys, men tomaterne er beskyttet mod regnen og også mod solen når den er hårdest

Forkultivering

I går d. 21 marts, blev de første frø sået, i små plastikdrivhuse i vinduet.
Det var tomaterne, frilandstomater og lidt selleri.
Dansk Export, en frilandstomat der ser ud som en tomat skal, rød, god størrelse og uden fejl og pletter på trods af vind og vejr. Havde den sidste år og det lykkedes fantastisk, havde rigelig tomater lige indtil frosten og sneen kom.
Havde også nogle bøf-og sherrytomater, dog ikke frilandsudgaver, men de kunne ikke tåle vejret. Bøftomater vokser så voldsomt at de sprækker ved stilken og så tager de vand ind.

Tomat "Martina", tidlig mellemhøj frilandstomat og Tomat "Ukranian Purple", lilla aflang sugotomat til drivhus og friland, blev også sået i går. De er indkøbt ved Camilla Plum og forventningerne er store.

Endelig forår

Så er sæsonen startet i køkkenhaven.
jeg har lige kørt en hel del hestemøg på køkkenhaven.
Dejlig hurtigomsætteligt hestemøg uden halm, men med fint snittet hør, nemt at arbejde med og med en masse fine hørblomster senere på sommeren hvis man ikke får luget. Det skader ikke med et par stykker.
Har også fået tømt kompostbeholderne, fed sort kompost med masser af orm, godt til en let sandjord uden meget struktur.