fredag den 30. september 2011

Dildsnaps

Dildsnaps er frygtelig godt, og lige så nemt at lave. Dild producerer materiale til snaps, hele sæsonen i gennem.
Brug de grønne dildkviste i foråret, snapsen er drikkeklar og frisk allerede efter en dag eller to, den kan også trække i længere tid og så fortyndes.
Skærmene i blomst eller med grønne umodne frø giver en noget dybere dildsmag, kom hele skærmen i flasken, med hovedet nedad, det kan være lidt bøvlet da man ligesom skal tage en lille skærm af gangen ned gennem flaskehalsen, men det er noget lettere at få den der fra igen, da man så bare kan hive i stilken og så er den ude.
Eller brug, lige nu, de modne dildfrø, frøene kommes på et glas med tætsluttende låg, tilsæt snaps. Lad snapsen trække i 1 til 2 uger og smag på den, den skal nok trække en måned eller to men smag endelig på den for den smager dejligt.
Når den er god og stærk filtreres dilden fra og snapsen fortyndes til ønsket styrke.

Vigtigt, her skal smages godt og grundigt.

Fremstil en pæn etiket med hvad det er der er i flasken, fremstillings tidspunkt og hvornår den er filtreret. Brug en pæn flaske det forhøjer stemningen og opbevar den mørkt når den ikke er i brug.
Om alkoholen er klar Brøndum eller vodka er en smagssag.


torsdag den 8. september 2011

Physalis og auberginer på friland

Hos Mandelmanns Trädgård på Österlen i sydsverige har de en besøgshave, der er værd at besøge. De anlægger den fra bunden hvert år og bliver til af en blanding af nytte- og prydvækster. Desuden dækker de gangene med fåreuld, det ser man ikke hver dag.
Mandelmanns har med stort held brugt både physalis og auberginer i deres have. Store flotte planter som bærer frugter, masser af frugter.

http://mandelmanns.blogspot.com/


Voldsom physalis
Det skulle forsøges i Grønsagshaven i år.

Physalis'erne kommer for fuld skrald, de er næsten lidt for voldsomme. De trives på trods af den kolde sommer og sætter masser af bær.
Auberginerne der i mod, de er lidt triste, sarte og forkølede.
det er nok ikke kun pga. kulden, det kan også være fordi at der blev plantet skiftevis physalis og aubergin og physalis'erne har simpelt hen taget over.

Men der er sjovt, og skal prøves igen næste år.


Forkølet aubergine

Så skete det igen. Skimmel tog tomaterne


Tomaterne d. 20 august
Tomaterne d. 9 september
















Sidste år blev der ikke høstet en eneste tomat i Grønsagshaven, det var ikke fordi der ikke fantes
tomatplanter der eller at de ikke satte tomater. det var fordi skimlen tog dem, tog tomaterne lige når de begyndte at tage farve. Farve fik de så, men ikke den indbydende højrøde farve som lækre modne tomater skal have. De fik en ulækker brunligsort farve på noget runken blænet skind, ad.

Det sker så igen i år!

Kartoflerne blev tidligt toppet af, da de viste tegn på skimmel og toppen blev brændt.
"Black Russian" var den første der fik skimmel og alle planter undtagen blev brændt på bålet. efterhånden som de andre blev inficeret blev de angrebne blade rykket af og brændt.
Længe så det ud til at lykkedes, d. 20 august så alt godt ud, de første tomater begyndte at vise farve og næsten ingen skimmel.

Så kom regnen igen.

I dag er der ikke meget håb, alt er inficeret.

Øv, øv