onsdag den 15. maj 2013

Dumme dyr slår til igen

For nogle år siden var nogle dyr efter de små tomatplanter, der stod til hærdning i en mistbænk.
Se her: Dumme dyr
Og det er sket igen, små tomatplanter er fældet, som klippet med en saks, helt ved jorden.
Øv, og denne gang er der ikke sået rigeligt.
Nogle har engang sagt, at det er bænkebidere der gør den slags. Hvad har de ud af det, det ser ikke ud til at de gør noget med planten, efter den er nedlagt!
Har nogle en viden om det?
Nu er der i hvert fald lagt lidt myregift ud omkring. Det var den eneste løsning der lige kom op, selvfølgelig ud over at gå i panik.

mandag den 13. maj 2013

Der Rote Weinbergpfirsich blomstrer

Nu står Der Rote Weinbergpfirsich l fuld flor, så håber vi bare på bestøvning.

tirsdag den 7. maj 2013

Jordbær i Grønsagshaven

For første gang i mange år, er jordbærret tilbage i Grønsagshaven. Sorten er Corona, et godt spisebær med en lang sæson. Lige hvad man har brug for, når man bare skal have lidt til at styrke sig på, når man er nede i bunden at haven.
I tunnel står der artiskokker 

Frostplaget figen

Ja, et figentræ kan man vel ikke kalde den, men en overlever, det er den. Fignen ved syd gavlen, den var så flot og var begyndt at give en del figner.
I 2011 frøs den ned 1. gang og det så ud til at være for evigt, men den kom igen og blev en ok plante inden vinteren.
I 2012 gentog det sig, og så igen i år.
Den viser nu de første spæde skud og de er meget spæde, den trænger til et par milde vintre for at kunne blive ved med at klare den.



fredag den 3. maj 2013

Der Rote Weinbergpfirsich

På vinbjerget i Mosel, findes der en ferskensort "Der Rote Weinbergpfirsich“ som kun er at finde der.
I franske Alsace findes en der ligner, men er ikke helt den samme.
Rote Weinbergpfirsich er et lille træ der bærer små lodne ferskner, med frugtkød der er mørkerødt hele vejen igennem.
De siger selv, at bide i en "Rote Weinbergpfirsich" er som at bide i en angoratrøje, så derfor tages skindet af før brug.
De smager fuldstændig fantastisk, både rå, syltede, henkogte, som brændevin og likør.

På et lokalt marked, købte vi to planter af en dreng, der havde gravet dem op i vinmarken.
Vi tænkte, kan de klare sig på vinbjerget, hvor der om vinteren kan komme en del frost, kan de også klare sig i Danmark.
Vi købte også det sidste ½ kg. "Rote Weinbergpfirsich" for denne sæson, de smagte skønt.
Stenene lagde vi i en potte med muld, da vi kom hjem igen.

De to "Rote Weinbergpfirsich" blev plantet op af en sydvendt væg og har klaret sig rigtig fint.

Stenene i potten, spirede lystigt og er blevet til en hel række, der mod forventning, faktisk klarer sig bedre end de to købte planter.

Og nu blomstre de, i dag med to fine lyserøde blomster, men der sidder blomsterknopper overalt.
Skønt.
Og ikke mindst, så er Rote Weinbergpfirsich, bare et sjovt ord, prøv at sige det højt. Man bliver bare glad.



 




 









 




 











 

mandag den 29. april 2013

Muldvarpeskræmmer

Ja ok, træerne vokser jo tydeligvis ikke ind i himlen.



















Det kan jo være en på tur, der først for sent opdagede at den var kommet til et sted med muldvarpeskræmmer, og så fik travlt med at komme af sted.
Det kan jo være en, der slet ikke var klar over, at der fandtes muldvarpeskræmmer.
Det kan være, at der skal skiftes batterier.












søndag den 28. april 2013

Vinterkarse

En fantastisk lille plante, 2 årig. Så den når jorden er tjenlig, høst af den til frosten kommer og næste forår, som nu, er den klar igen.

Den begynde tidligt at strække sig, for så at gå i blomst, og så er den ikke længere god at spise.
Men høst frøene og så dem.
Vinterkarse har en meget skarp karsesmag og er god, især her i foråret, i salater og på en æggemad eller som drys på suppe og omelet.

Set i Grønsagshaven i dag

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Ja, det er altså de små spirer i bunden af billedet det handler om, rucola spiret på 6 dagen.
Og der var frost i nat, sejt.
 
 
 

lørdag den 27. april 2013

Mistbænk

Købte for et par år siden seks stk. vinduer for en svensk halvtredser, i dag kom de så til nytte som en vigtig del af en mistbænk.
Den er stadig under udvikling, det store spørgsmål er hvordan vinduerne skal åbne og lukke.
Skal de kunne flyttes helt?
Skal de hængsles i den ene ende eller på langsiden?
Det vides ikke endnu, men et er sikkert, der skal en ramme træ mere på for den er simpelthen for lav.
Bænken er dog indviet med lidt salat og nysåede radiser.
Kasserne er der for at skabe lidt skygge, til nyplantede salatplanter.

fredag den 26. april 2013

Asparges,asparges.

I foråret sidste år, blev der for første gang plantet asparges i Grønsagshaven. De kom med varierende kraft, men alt i alt et tilfredsstillende resultat.
I dag viser de 4 første planter, så friske skud.
















Drevet af succes og lysten til asparges, blev der så i dag indkøbt 20 stk. asparges planter, for det første, skulle nogle hullerne i rækkerne udbedres, og der skulle etableres ekstra rækker.
Asparges er bare godt.

Aspargesplanter ligner blæksprutter, et bundt rødder fæstnet til samme punkt.

















De skal have en veldrænet jord, og hjertet tåler ikke at soppe i vand, derfor planter man asparges på en lille ryg af jord i bunden af renden.
Grav en rende, et lille skovlblad dyb, hæld noget godt omsat kompost der ned, bland det med jord og top det op til en "ryg".

 
Bred rødderne godt ud, på begge sider af jordryggen.
Vand grundigt, og fyld jord på. Husk at træde jorden godt til så rødderne får jordkontakt, dog ikke lige på midten af rækken, for så smadre man planten.
Det er med asparges som med rabarber, man må ikke tage af dem, de første 2-3 år.
Så tålmodighed, tålmodighed.























mandag den 22. april 2013

Muldvarpeskræmmer

I efteråret, begyndte gulerødderne pludselig at forsvinde, dog kun det under jorden. Toppen stod strunk og frisk, men resten var ædt af mosegrise.
Ingen skud, ingen huller, men hele gulerodsbedet var undermineret af gange, som foden røg i, når man var ude efter gulerødder.
En saks blev sat, ladt med gulerod og efter få dage sad en mosegris i saksen.
Den var ikke alene, saksen blev ustandselig skubbet op eller fyldt med jord.
En muldvarpeskræmmer blev indkøbt, et hult metalrør som man stopper batterier i og trykker det i jorden. Røret udsender jævnligt viberationer og noget højfrekvenslyd, som muldvarpe og tydeligvis mosegrise ikke bryder sig om.
De har ikke lavet ulykker i Grønsagshaven siden.



søndag den 21. april 2013

Kartofler på hestemøg

Læste på et tidspunkt, måske i PØ, at det skulle være godt at sætte kartoflerne på et lag møg. Prøvede sidste år med et fantastisk resultat.
I dag blev kartoflerne sat på samme måde, Solist, Ditta og Raja i en fin rende med hestemøg og fiberdug over.

lørdag den 20. april 2013

Så kom der endelig gang i grønsagshaven.

Hurra for den globale opvarmning, ellers ville der være permafrost i Grønsagshaven.

Haven har ligget fuldstændig stille siden efteråret, ind til i dag, en dejlig forårsdag.
Og i år bliver Grønsagshaven for første gang ikke gravet for hånd. Der er flere og flere der mener at det ikke er så godt for jorden.
Men i år, og frem over bliver jorden fræset.

















Der er skidt for jordstrukturen og for regnormene at fræse, det er rigtig skidt når der er så meget kvik og andet rodukrudt, som der er i Grønsagshaven...
Men det er rigtig godt for ryggen, ikke at skulle grave.