onsdag den 13. april 2011

Rabarber

Rabarbersæsonen er i gang, de første spæde stilke var klar til at trække i dag.
De havde fået et ordentligt læs hestemøg som de så brød i gennem forleden dag.
To spande var sat over de første skud der viste sig, eller det vil sige, en spand og en plasturtepotte.
Det gjorde en forskel,  også i forhold til de planter der ikke havde fået spand men kun møg, men især var der forskel på planterne, om de stod under spand eller urtepotte.
Urtepotten er der nemlig huller i, praktisk når den skal  bruges til det den er udviklet til.
Rabarberplanten under urtepotten fik lys og dannede mange kraftige stilke med grønne blade, i modsætning til den under spanden, hvor der var få spæde blege stilke med gule blade.
Om der er forskel på smagen vides ikke, der blev plukket lidt af hvert der blev tilberedt i en hob.
Det smagte himmelsk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar